Holder du jul med en knude i maven?

Så nærmer tiden sig, hvor alle glæder sig og næsten ikke kan vente med at være sammen med familie og slægtninge. For de flestes vedkommende er julen hjerternes tid, en tid hvor man er nærværende, hygger sig, og mødes omkring familietraditioner.

Og måske er du en af dem, der allerede har en knude i maven der fylder så meget, at det er svært at glæde sig. Mange går rundt med en knude i maven, der efterhånden som kalenderlyset brænder ned, vokser sig til og fylder mere og mere. For nogle, handler det om julestress og alt det man gerne vil nå, og for andre handler knuden om hvor svært det kan være, at tilbringe julen i familiens skød.

Mange af os har lært i barndommen at navigere i kaos og sørge for at slukke brænde rundt omkring os. Vi lærte at lukke ned for ønsker og behov, og i stedet udelukkende koncentrere os om hvad andre har brug for. Måske var det bare nemmest at føje mor og gøre hende glad. Måske har det altid været godt bare at lade far være skuffet, for sådan er han jo. Måske er det nemmest at sluge forskelsbehandling imellem dig og dine søskende, for sådan har det altid været.

Og måske blev vi som børn anerkendt for, at tage ansvar for en masse voksen-ting. Eller også blev vi nød til det, fordi der ikke var nogle voksne, der tog den tørn. Og den overansvarlighed, kan vi bære med ind i voksenlivet. Der kan være mange årsager til at vi mærker knuden i maven, og ikke to af dem er ens. Fælles er kun det, at den altid mærkes, når vi skal være sammen med vores nærmeste familie.

Det er ofte så indgroet et mønster i os, at vi som voksne stadigvæk ikke står ved vores egne behov og ønsker, og det sætter sig som en knude i maven. Og der kan også være mange grunde til at vi ignorerer knuden. Vi ved jo den er væk igen når julen er overstået. Det kan være det opleves nemmest. Det kan være at vi er bange for, at hvis vi lyttede til knuden, så ville julen blive lidt skræmmende og måske ville det hele ligefrem opleves som kaos?

Nogle gange lytter vi ikke til knuden, fordi vi syntes vi er egoistiske, hvis vi gør. For hvad tænker andre om os, hvis vi tænker på os selv? Kan vi overhovedet være det bekendt?

Men jeg vil fortælle dig at du godt kan lytte til knuden i din mave. Den er en del af dig og den har noget vigtigt at fortælle dig. Og at lytte til knuden, behøver ikke at være det samme som at svigte familie, at holde op med at elske, eller at alting bliver sværere. Tværtimod. Hvis du kan lytte til dig selv og møde dig selv i det du har brug for, så bliver det med tiden også nemmere at holde jul med familien, og nyde den og dem.

Måske er du ikke der i livet, hvor du er klar til at ændre på årsagen til at du har en knude i maven, men du kan forsigtigt tage hul på forandringen, uden nogen helt opdager det.

Mærk efter hvad din knude fortæller dig, der er nemlig altid en grund til den er der. At du ved hvorfor den er der, er altid første skridt. Vi mærker altid vores følelser i vores krop, sommerfugle i maven når vi er forelskede, dirren i brystkassen når vi skal til eksamen, eller stramninger i halsen når vi er nervøse.

Hvordan din krop fortæller dig hvad du føler er helt unikt for netop dig, ikke to mennesker er ens, så knuden i maven kan rent faktisk føles som sitren, kulde, eller stivnen og sidde mange forskellige steder. Giv dig tid til at mærke hvordan det føles i din krop, og prøv at opdage hvilke tanker der knytter sig til den.

Derefter, så tænk over hvad der ville gøre dig godt, og hvordan du kan give dig selv det. Mærk hvad din krop fortæller dig nu, mens du tænker på hvad dine behov og ønsker er.

Hvis du ikke er klar over hvad du har brug for, eller hvad du kan gøre, så vær opmærksom på det hen over julen. Giv dig selv lov at have knuden med dig som du plejer i julen. Gør som du altid har gjort, og lad din familie gøre som de plejer at gøre også. Vær blot opmærksom og giv dig selv dette år til at stille skarpt på hvad knuden handler om og hvad den gør ved dig. Læg mærke til om du siger ja, hvor du egenlig har lyst til at sige nej. Og omvendt. Læg mærke til, om det er en autopilot der svarer for dig. Hvis du har mod på det, kan du prøve at svare :”Jeg vender lige tilbage”, eller “Jeg tænker lige over det.”

Hvis knuden er en gammel knude, måske endda et levn fra barndommen, så husk at sige til dig selv at det er okay ikke at kunne ændre noget som har stået på så længe, på en enkelt jul. Måske skal der lidt længere tid til. Det er et godt skridt at kunne tage, fordi du på den måde kan være nænsom og omsorgsfuld over for dig selv, samtidigt med at du er opmærksom på knuden i maven, og dermed ikke negligere dig selv. Husk på, at første skridt i at blive mødt i ønsker og behov, sker hos dig selv.

Bliver knuden alt for stor, så prøv at trække vejret dybt ned i maven, hold det, og pres maven ud som om du pustede en fodbold op. Når du gør sådan et par gange, snyder du dit nervesystemder og din knude falder lidt til ro. Du kan også gå ud og trække luft ind imellem. Ofte ved du bedst, hvordan netop du kommer igennem.

Måske har du oplevelsen af ikke at kunne lide at få julegaver, men at du elsker at give gaver til andre. Måske er det sådan, at din hals snørrer sig sammen og dit hjerte banker hurtigere, når du modtager gaven. Måske er det slemmest når den er dyr, eller pakket ind, eller det at der er et personligt kort vedhæftet den.

Prøv at mærke efter, om det er hjælpsom at give dig selv lov at have det, som du har det. Måske kan du anerkende dig selv i at have ubehaget ved gaver, og du kan forsøge at sige til dig selv at der er en årsag til at du har det som du har det, også selvom du måske ikke er bevidst om hvorfor det er sådan.

Sidst men ikke mindst vil jeg fortælle dig at alt hvad din knude fortæller er ok. Der er intet forkert inde i den knude. Jeg fortæller dig det, fordi du måske gør dig selv forkert. Måske siger du til dig selv at du er for meget, at dine følelser og behov er grimme, eller ligefrem direkte onde. Mange mennesker har en livsverden, hvor man skal yde og præstere for at fortjene noget selv. Man skal give tifold før man selv må få.

Hvis du kan, så sig til dig selv at det er ok at du har det sådan, og samtidigt vær bevidst om at knuden i din mave fortæller dig at du kan og må mere. At du har fortjent mere. At du er ok som du er.

Jeg ønsker dig en glædelig jul, og håber at du finder din vej godt igennem julen.

Del gerne på  sociale medier