Blog:

Kanonkuglen

Hvordan skulle hun nogensinde sige det højt. Det som hørte fortiden til. Det som hun hver dag blev mindet om når hun slog øjnene op. Hvordan siger man det højt så det kan høres? Hvor højt kan det siges? Hvis hun åbnede munden og forsøgte, ville det så blive til et svagt forpint hvisken eller

LÆS MERE»

Mellem skrot og jern

  Der bor en mand ikke så langt fra mig, der altid roder med gamle biler ude i hans åbne lade. Jeg tillod mig den frækhed at køre ind og sige dav til ham, da jeg havde en dør i min bil med en så slem bule i, at hele døren skulle skiftes. Mens jeg

LÆS MERE»

Du ku bli mit drug!

I går var der en beboer (lad os kalde ham Dennis) på et sted for hjemløse hvor jeg arbejder nogle gange, der sagde til mig: ”Du ku bli mit drug –hvis du altså havde nogle lange krammearme!” Ordene satte straks en række følelser og tanker i gang inden i mig. Jeg syntes han ramte så

LÆS MERE»

Om at finde hjem til sig selv

  Har du mon et sted du kan gå hen, enten fysisk eller i dit indre univers, hvor du kan finde ro, finde tilbage til dig selv og lade batterierne op?  Et sted hvor ingen stiller krav til dig. Et sted hvor ingen har forventninger til dig. Et sted hvor du kan være dig. Med

LÆS MERE»

Mads Holger

Måske har I lagt mærke til at en mand ved navn Mads Holger, begik selvmord i går. Det er i hvert fald ikke gået min næse forbi, for avisoverskrifterne har hele dagen fortalt om ham, og mange af mine venner på Facebook har skrevet statusopdateringer om deres tanker om det i dag. Personligt blev jeg

LÆS MERE»

Hjertekule

Gik tilfældigt forbi et badeværelse på arbejdet i dag, hvor der lød en sagte gråd indefra. En forhutlet kvinde sad på en badestol og så på sig selv i et spejl. Hun fortalte om sit eget værd med sit ansigtsudtryk og sin gråd! intet værd! ingen mening! ingen liv i øjnene. Jeg blev stående lidt

LÆS MERE»