Individuel psykoterapi er en en-til-en behandling, hvor du arbejder sammen med mig, for at afdække de dybere årsager til dine følelsesmæssige udfordringer. Det kan være, at du står over for en livskrise, oplever konstant bekymring eller føler dig fanget i et mønster af angst eller stress, som du har svært ved at bryde ud af. Der er mange behandlingsområder inden for individuel terapi, og årsagerne til behandlingen kan være stort som småt. Alle årsager er lige vigtige, de handler alle om, at du som klient ønsker større trivsel i dit liv.

Tid og rum til udvikling

Med individuel psykoterapi får du tid og rum til at udforske dine indre konflikter i et trygt miljø, hvor der ikke er nogen fordomme. Terapien hjælper dig med at udvikle indsigt i dine tanker og følelser og lærer dig nye måder at håndtere dem på. Behandlingen er skræddersyet til dine individuelle behov, og vi arbejder i dit tempo med fokus på at styrke din mentale sundhed og trivsel. Nogle klienter understøtter også deres terapi med neurofeedback.

Mit udgangspunkt er altid det menneske, der sidder over for mig. Vi kan have den samme udfordring på papiret og alligevel have helt forskellige historier, følelser, relationer og måder at håndtere livet på. Derfor tror jeg ikke på én terapeutisk metode, der passer til alle.

Min psykoterapeutiske tilgang er primært emotionsfokuseret, oplevelsesorienteret og eksistentiel. Det betyder, at vi både kan arbejde med det, du mærker og oplever lige nu, med de følelsesmæssige mønstre, du bærer med dig, og med de større spørgsmål om identitet, relationer, valg, mening og den måde, du ønsker at leve dit liv på.

Følelserne som vejviser

I emotionsfokuseret terapi (EFT) arbejder vi med følelser som vigtig information. Følelser kan fortælle noget om vores behov, grænser, længsler og relationer – men de kan også være præget af erfaringer fra tidligere i livet.

Derfor er jeg ikke kun interesseret i, at du eksempelvis bliver bange, vred, skamfuld eller ked af det. Sammen undersøger vi, hvad der sker i dig, hvad følelsen betyder, og hvad der ligger bag de reaktioner, som måske igen og igen kommer til at stå i vejen for dig.

Oplevelsesorienteret psykoterapi – mere end at tale om det

Indsigt kan være vigtig, men det er ikke altid tilstrækkeligt at forstå et problem intellektuelt.

I oplevelsesorienteret psykoterapi arbejder vi derfor også med det, der sker her og nu i terapien. Det kan være en følelse, der pludselig bliver tydelig, en kropslig reaktion, en indre konflikt eller en måde, du kommer til at beskytte dig selv på, når noget bliver sårbart.

På den måde kan terapien blive et sted, hvor du ikke kun taler om dine mønstre, men får mulighed for at opleve, forstå og arbejde med dem, mens de viser sig.

Et eksistentielt blik på mennesket

Ikke alt, der gør ondt, er et symptom, der skal fjernes.

Nogle gange står vi over for vilkår, der hører til det at være menneske: tab, ensomhed, ansvar, tvivl, livsvalg, forandringer og spørgsmål om, hvem vi er, og hvordan vi ønsker at leve.

Mit eksistentielle udgangspunkt betyder, at der også er plads til disse spørgsmål i terapien. Målet er ikke nødvendigvis at finde et hurtigt svar, men at hjælpe dig med at finde din egen retning og stå mere solidt i det liv, der er dit.

Traumeorienteret psykoterapi

Når jeg arbejder med traumer og PTSD, er det vigtigt for mig, at terapien foregår med respekt for det tempo, du kan være i.

Traumearbejde handler ikke om at presse dig til at genfortælle svære oplevelser så hurtigt som muligt. Vi arbejder også med tryghed, følelsesmæssig regulering og med at forstå de reaktioner og beskyttelsesstrategier, der kan være opstået efter overvældende oplevelser.

Det, der engang var nødvendigt for at beskytte dig, kan senere komme til at begrænse dig. I terapien kan vi arbejde med at skabe større fleksibilitet og mulighed for nye måder at reagere på.

Mine særlige faglige fokusområder

Gennem uddannelse, videreuddannelse og mit terapeutiske arbejde har jeg opbygget særlig erfaring og faglig fordybelse inden for:

• selvværd, skam og selvkritik
• identitet og følelsen af at have mistet sig selv
• traumer og PTSD
• angst, panik og fobier
• følelsesmæssige og relationelle mønstre

Metoder og faglig viden er vigtige redskaber i mit arbejde, men de kommer aldrig før mennesket.

Jeg tager altid udgangspunkt i dig – din historie, dine ressourcer, det, du kæmper med, og det, du ønsker skal være anderledes.

Emotionsfokuseret terapi (EFT) er en oplevelsesorienteret form for psykoterapi, hvor vi arbejder med følelser som en vigtig kilde til information om os selv, vores behov og vores relationer.

I emotionsfokuseret terapi er målet ikke at lære dig at kontrollere eller undertrykke svære følelser. Vi forsøger i stedet at forstå, hvad følelserne fortæller, hvorfor bestemte følelsesmæssige reaktioner opstår, og hvad du har brug for, når de gør det.

Det betyder, at vi ikke kun taler om dine følelser. Når det giver mening, arbejder vi også med den følelsesmæssige oplevelse, der opstår her og nu i terapien. Det kan gøre det muligt at opdage og arbejde med mønstre, som man måske allerede forstår intellektuelt, men som alligevel bliver ved med at gentage sig.

Hvorfor arbejder vi med følelser i psykoterapi?

Følelser hjælper os med at orientere os i verden. De gør os opmærksomme på, hvad der betyder noget for os, og kan mobilisere os til at handle.

Frygt kan hjælpe os med at opdage og reagere på fare.
Vrede kan fortælle os, at en grænse er blevet overskredet.
Sorg opstår, når vi mister noget eller nogen, der betyder noget for os.
Glæde kan føre os mod det, der opleves meningsfuldt og værdifuldt.

Følelser er derfor ikke i sig selv et problem. Men vores følelsesmæssige reaktioner er også påvirket af det, vi tidligere har oplevet.

Hvis du eksempelvis gentagne gange er blevet afvist, kritiseret eller svigtet, kan du have lært at forvente, at det sker igen. En situation i nutiden kan dermed vække en meget stærk følelsesmæssig reaktion, fordi den rammer noget, du allerede kender.

Når følelsen på overfladen dækker over noget andet

En vigtig del af emotionsfokuseret terapi er at blive mere præcis omkring, hvad du egentlig føler.

Det er ikke altid den følelse, der først viser sig, som fortæller mest om det, der sker indeni.

Vrede kan eksempelvis ligge oven på sårethed eller frygt for at blive afvist. Angst kan nogle gange opstå, når andre følelser opleves som svære eller farlige at mærke. Og selvkritik kan skjule en dybere følelse af skam eller utilstrækkelighed.

I emotionsfokuseret terapi skelner vi derfor mellem forskellige former for følelsesmæssige reaktioner. Nogle følelser hjælper os med at forstå situationen og vores behov her og nu. Andre kan være formet af tidligere erfaringer og fortsætte med at påvirke vores måde at opleve os selv og andre på.

Når gamle følelser bliver ved med at fortælle den samme historie

Et menneske, der tidligt har oplevet meget kritik, kan eksempelvis bære en dyb følelse af:

“Der er noget galt med mig.”

Selv mange år senere kan denne følelse blive aktiveret af en lille fejl, kritik fra andre eller oplevelsen af ikke at slå til.

Intellektuelt kan personen godt vide:

“Jeg er ikke forkert.”

Men følelsesmæssigt kan oplevelsen stadig være:

“Jeg er ikke god nok.”

Det er netop en af grundene til, at indsigt alene ikke altid skaber forandring.

Følelser kan forandres gennem nye følelsesmæssige erfaringer

I emotionsfokuseret psykoterapi arbejder vi derfor ikke kun med at tænke anderledes om det gamle mønster. Vi forsøger også at skabe kontakt til andre følelser og behov, som kan være blevet overdøvet eller holdt tilbage.

Bag følelsen “jeg er forkert” kan der eksempelvis ligge sorg over ikke at være blevet mødt, vrede over at være blevet behandlet dårligt eller et vigtigt behov for at kunne beskytte egne grænser.

Når nye og mere hjælpsomme følelsesmæssige reaktioner bliver tilgængelige, kan den gamle oplevelse begynde at få mindre magt.

Målet er derfor ikke at fjerne frygt, vrede, sorg eller andre svære følelser fra dit liv. Alle følelser har en plads.

Målet er at blive bedre til at forstå det, du mærker, skelne mellem forskellige følelsesmæssige reaktioner og kunne bruge dine følelser som information – uden at gamle følelsesmæssige mønstre automatisk får lov til at bestemme, hvordan du ser dig selv eller handler i dit liv.

Det er en central del af den måde, jeg arbejder med individuel psykoterapi og emotionsfokuseret terapi.

Vi reagerer ikke kun på det, der sker lige nu. Vi møder også nutiden med de erfaringer, vi allerede har gjort os om os selv, andre mennesker og relationer.

Gennem livet lærer vi noget om, hvad der sker, når vi viser sårbarhed. Om andre mennesker er tilgængelige, når vi har brug for dem. Om vrede er tilladt. Om vores behov bliver mødt eller opleves som for meget. Og om vi grundlæggende kan forvente at blive accepteret, også når vi ikke præsterer, tilpasser os eller har styr på det hele.

Sådanne erfaringer kan over tid blive til følelsesmæssige og relationelle mønstre, som påvirker den måde, vi fortolker situationer, reagerer følelsesmæssigt og beskytter os selv på.

Det betyder ikke, at vores barndom bestemmer resten af vores liv. Men tidligere erfaringer kan være med til at forme de forventninger og reaktionsmåder, vi tager med os ind i voksenlivet.

Tilknytning – vores erfaringer med nærhed og relationer

Tilknytning handler grundlæggende om menneskets behov for tryghed og kontakt til andre.

Gennem vores tidlige relationer gør vi os erfaringer med, hvad der sker, når vi søger trøst, viser behov, bliver bange eller har brug for hjælp. Senere erfaringer og relationer spiller også en rolle, og vores tilknytningsmønstre er ikke uforanderlige.

Men tidligere relationelle erfaringer kan påvirke den måde, vi som voksne håndterer nærhed, afstand, konflikt, afvisning og følelsesmæssig sårbarhed på.

For nogle kan usikkerhed i en relation eksempelvis vække et stærkt behov for bekræftelse og en frygt for at blive forladt. Andre har lært at klare sig selv og kan få lyst til at trække sig, lukke ned eller skabe afstand, når en relation bliver følelsesmæssigt krævende.

Nyere forskning understøtter, at der er en sammenhæng mellem tilknytning og følelsesregulering. En systematisk gennemgang af 37 studier med i alt 2.006 deltagere fandt forskelle i emotionel regulering forbundet med forskellige tilknytningsrepræsentationer hos voksne. Det betyder ikke, at vores tilknytning entydigt bestemmer vores følelsesliv, men forskningen understøtter, at relationelle erfaringer og følelsesregulering hænger sammen.

Læs den systematiske forskningsgennemgang på PubMed →

Beskyttelsesstrategier giver ofte mening

Noget af det, vi senere oplever som et problem, kan oprindeligt have været en måde at passe på os selv på.

Hvis det eksempelvis ikke har føltes trygt at vise sårbarhed, kan du have lært at holde følelser tilbage.

Hvis anerkendelse primært kom, når du præsterede, kan det være blevet vigtigt altid at gøre tingene rigtigt.

Hvis konflikter tidligere har været uforudsigelige eller truende, kan du have lært at tilpasse dig, undgå konfrontationer eller være meget opmærksom på andre menneskers humør.

Beskyttelsesstrategier kan blandt andet vise sig som:

• perfektionisme og høje krav til dig selv
• selvkritik
• behov for kontrol
• overtilpasning og vanskeligheder med at sige nej
• følelsesmæssig tilbagetrækning
• undgåelse
• konstant opmærksomhed på andres reaktioner
• vanskeligheder med at bede om hjælp eller vise sårbarhed.

Det interessante spørgsmål i psykoterapi er derfor ikke kun:

“Hvorfor gør jeg sådan?”

men også:

“Hvad forsøger denne reaktion at beskytte mig imod?”

Når vi møder et mønster med nysgerrighed frem for fordømmelse, bliver det ofte lettere at forstå, hvorfor det opstod – og undersøge, om du stadig har brug for det på samme måde i dag.

Skam – når problemet opleves som mig selv

Skam har en særlig betydning i psykoterapi, fordi skam ikke kun handler om oplevelsen af at have gjort noget forkert. Den kan ramme selve oplevelsen af, hvem jeg er.

Skam kan komme til udtryk som:

Jeg er ikke god nok.
Jeg er forkert.
Hvis andre virkelig kendte mig, ville de ikke kunne lide mig.
Jeg burde kunne klare det her.
Jeg må ikke fylde så meget.

Når sådanne oplevelser bliver dybt indarbejdede, kan de påvirke selvværd, relationer og den måde, vi behandler os selv på.

Her er forskningen interessant. En systematisk gennemgang og meta-analyse offentliggjort i 2025 fandt en negativ sammenhæng mellem tryg tilknytning og tilbøjelighed til skam og positive sammenhænge mellem forskellige former for utryg tilknytning og skam. En anden nyere meta-analyse baseret på 56 studier og 15.651 deltagere fandt ligeledes en positiv sammenhæng mellem utryg tilknytning og skam.

Forskningen viser en sammenhæng – ikke at utryg tilknytning nødvendigvis fører til skam hos det enkelte menneske. Men den understøtter, at vores relationelle erfaringer kan have betydning for den måde, vi senere oplever og vurderer os selv på.

Læs den systematiske gennemgang og meta-analyse om tilknytning og skam på PubMed →

Når strategien ikke længere passer til livet

En beskyttelsesstrategi kan have været hjælpsom engang og samtidig være begrænsende i dag.

Perfektionisme kan have hjulpet dig med at opnå anerkendelse, men senere gøre det næsten umuligt at føle dig god nok.

At være den, der altid klarer sig selv, kan have givet dig styrke, men samtidig gøre det svært at række ud efter andre.

At mærke andres behov hurtigt kan have hjulpet dig med at navigere i dine relationer, men senere betyde, at du næsten automatisk tilsidesætter dine egne.

Og følelsesmæssig afstand kan have beskyttet dig mod at blive såret, men samtidig stå i vejen for den nærhed, du længes efter.

Det er derfor ikke nødvendigvis strategien i sig selv, der er problemet. Problemet opstår, når den bliver automatisk og ufleksibel, så den fortsætter med at styre dig i situationer, hvor du egentlig har andre muligheder.

Psykoterapi kan gøre det automatiske mere synligt

I psykoterapi forsøger vi ikke blot at fjerne gamle mønstre.

Først prøver vi at forstå dem.

Vi undersøger, hvornår de bliver aktiveret, hvilke følelser der ligger under dem, hvad de beskytter dig imod, og hvilke behov der måske ikke får plads.

Nogle gange opdager man, at den hårde selvkritik forsøger at beskytte mod skammen ved at fejle. At kontrollen forsøger at holde angsten væk. At tilbagetrækningen beskytter mod endnu en afvisning. Eller at vreden ligger foran en mere sårbar følelse af at være såret, ensom eller bange for at miste.

Når et mønster bliver tydeligere, opstår der mulighed for noget vigtigt: et valg.

I stedet for automatisk at reagere, som du altid har gjort, kan du gradvist få flere måder at forstå, regulere og reagere på det, du mærker.

Målet er ikke at viske din historie ud. Din historie er en del af dig.

Målet er, at fortiden ikke behøver have det samme greb om den måde, du lever dit liv på i dag.

Psykoterapi handler om metoder, faglighed og forståelse af menneskers følelsesliv. Men terapi foregår først og fremmest mellem to mennesker.

Derfor betyder relationen mellem dig og din psykoterapeut noget.

For mig begynder god psykoterapi med at skabe et rum, hvor du ikke skal præstere, forklare dig perfekt eller være et bestemt sted i din proces. Et rum, hvor vi kan være nysgerrige på det, der viser sig – også når det er sårbart, modsætningsfyldt eller svært at sætte ord på.

Den terapeutiske alliance har betydning

Inden for psykoterapiforskningen taler man om den terapeutiske alliance. Begrebet beskriver blandt andet den følelsesmæssige relation mellem klient og terapeut, oplevelsen af at arbejde sammen og en fælles forståelse af, hvad terapien skal hjælpe med.

Forskning på tværs af forskellige psykoterapeutiske retninger har gennem mange år fundet en sammenhæng mellem kvaliteten af den terapeutiske alliance og udbyttet af psykoterapi.

Det betyder ikke, at relationen alene skaber forandring, eller at faglige metoder er ligegyldige. Men det understreger noget, jeg selv betragter som helt centralt:

Du skal kunne føle dig mødt af det menneske, du går i terapi hos.

Jeg tuner ind på dit tempo

Jeg har arbejdet som psykoterapeut i ti år, og noget af det vigtigste, erfaringen har lært mig, er, at mennesker ikke skal mødes ens.

Nogle har brug for tid og stilhed, før ordene kommer.

Nogle tænker hurtigt og har brug for, at vi sænker tempoet og mærker efter.

Andre har brug for spørgsmål, modspil eller hjælp til at komme tættere på noget, de længe har forsøgt at holde på afstand.

Og nogle har brug for, at jeg først og fremmest bliver siddende sammen med dem i noget, der er svært.

En af mine styrker som psykoterapeut er derfor min evne til at tune ind på den enkelte klients tempo og følelsesmæssige ståsted.

Jeg forsøger ikke at få dig derhen, hvor jeg synes, du burde være. Jeg forsøger først at forstå, hvor du er.

Derfra kan vi arbejde videre sammen.

Tryghed har været en rød tråd gennem mit arbejdsliv

Før jeg blev psykoterapeut, arbejdede jeg i 15 år på et hospice for socialt udsatte mennesker.

Her var en væsentlig del af mit arbejde at være den trygge og stabile relation, som et andet menneske kunne læne sig op ad – også når livet var kaotisk, relationer havde gjort ondt, eller tilliden til andre mennesker var blevet udfordret mange gange.

Det arbejde har sat dybe spor i den psykoterapeut, jeg er i dag.

Jeg lærte, at tillid ikke kan forlanges.

Den skal opstå i relationen.

Jeg lærte betydningen af at kunne blive i kontakten, også når et andet menneske trækker sig, bliver vredt, bliver stille eller ikke helt ved, hvad det har brug for.

Og jeg lærte, at vi nogle gange hjælper et andet menneske mest ved ikke straks at forsøge at forandre det, der gør ondt.

Psykoterapeuten er også et menneske

Jeg er 51 år, mor og mormor. Jeg kommer derfor ikke kun ind i terapirummet med min psykoterapeutiske uddannelse og mine efteruddannelser, men også med et levet liv og mange års erfaring med mennesker.

Jeg har fået at vide, at jeg har varme øjne og en empatisk stemme.

Det er jeg glad for.

Men hvis jeg selv skal pege på noget af det vigtigste, jeg bringer med ind i terapirummet, er det min evne til at være opmærksom på den anden.

Jeg lægger mærke til tempoet. Til pausen. Til når ordene siger én ting, mens følelsen måske fortæller noget andet. Til når vi skal tættere på – og til når vi skal sætte farten ned.

Det betyder ikke, at psykoterapi altid skal føles behageligt. Terapi kan også indebære, at vi nænsomt undersøger noget, du normalt undgår, udfordrer et gammelt mønster eller bliver lidt længere ved en følelse, du helst ville væk fra.

Men det skal ske sammen med dig og ikke hen over hovedet på dig.

En relation, hvor du ikke behøver have styr på det hele

Mange af de mennesker, jeg møder i min praksis, er vant til at kunne klare sig selv.

De fungerer. Tager ansvar. Hjælper andre. Tænker sig om. Finder løsninger.

Men indeni kan historien være en anden.

I psykoterapien behøver du ikke komme med den velovervejede version af dig selv. Du må komme med tvivlen, vreden, sorgen, skammen, forvirringen, stilheden – eller med oplevelsen af slet ikke at vide, hvad du føler.

Min opgave er ikke at være ekspert i dig. Min opgave er at bringe min faglighed, erfaring og menneskelighed ind i et samarbejde, hvor vi sammen bliver klogere på dig.

For mig er den terapeutiske relation derfor ikke bare rammen omkring psykoterapien.

Den er en del af selve det terapeutiske arbejde.

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og må derfor anvende betegnelsen psykoterapeut MPF.

MPF står for Medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Medlemskabet stiller krav til blandt andet uddannelse og faglighed og indebærer, at jeg arbejder under foreningens etiske regler.

For dig som klient er det en måde at kunne orientere dig om min faglige baggrund, når du vælger psykoterapeut.

Emotionsfokuseret psykoterapi og parterapi

Emotionsfokuseret terapi (EFT) er et centralt fundament i mit psykoterapeutiske arbejde.

Jeg er uddannet emotionsfokuseret psykoterapeut og emotionsfokuseret parterapeut og arbejder med forståelsen af følelser som vigtig information om blandt andet vores behov, relationer, grænser og selvoplevelse.

Min tilgang er samtidig oplevelsesorienteret. Det betyder, at psykoterapien ikke alene handler om at forstå dine problemer intellektuelt. Vi kan også arbejde med de følelser, reaktioner og indre konflikter, der bliver levende her og nu i terapien.

Angst, fobier og følelsesmæssig regulering

Angst og fobier er et af de områder, jeg gennem videreuddannelse har specialiseret mig i.

Jeg har blandt andet videreuddannet mig hos professor Ladislav Timulak, som forsker i emotionsfokuseret terapi og psykoterapeutisk behandling af blandt andet angst.

I arbejdet med angst er jeg optaget af mere end at reducere symptomer. Vi undersøger også de følelsesmæssige processer, der kan være forbundet med angsten, og hvordan du reagerer på og forsøger at håndtere det, der opleves truende.

Selvværd, skam og identitet

Et andet af mine særlige faglige fokusområder er selvværd og identitetsproblematikker.

Her arbejder jeg blandt andet med selvkritik, skam, perfektionisme, følelsen af ikke at være god nok, vanskeligheder med at sætte grænser og oplevelsen af at have mistet kontakten til sig selv.

Det interesserer mig særligt, hvordan vores selvopfattelse formes gennem følelsesmæssige og relationelle erfaringer – og hvordan gamle fortællinger om, hvem vi er, kan blive så grundlæggende, at vi næsten holder op med at stille spørgsmål ved dem.

Traumer og PTSD

Jeg arbejder traumeorienteret og har gennem efteruddannelse og faglig fordybelse opbygget særlig viden om traumer, PTSD og de følelsesmæssige og kropslige reaktioner, der kan følge efter overvældende oplevelser.

I traumearbejdet er jeg særligt opmærksom på tryghed, tempo og den enkelte klients mulighed for at være følelsesmæssigt til stede i processen.

Traumeterapi handler for mig ikke om at presse et menneske til at fortælle sin historie hurtigst muligt. Det handler om at skabe betingelserne for, at det svære kan bearbejdes i et tempo, hvor mennesket fortsat kan være med.

Eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapi

Mit arbejde er også funderet i et eksistentielt menneskesyn.

Psykoterapi handler ikke altid om symptomer eller om noget, der skal repareres. Vi mennesker møder også tab, ensomhed, kærlighed, ansvar, valg, tvivl, forandring og spørgsmål om mening og identitet.

Derfor skal der i mit terapirum også være plads til de dele af livet, hvor der ikke nødvendigvis findes en teknik eller et enkelt svar.

Neurofeedback og arbejdet med hjerne og nervesystem

Ved siden af psykoterapien er jeg uddannet neurofeedback-træner i Othmer-metoden/ILF-neurofeedback og videreuddannet i blandt andet Alpha-Theta, Synchrony og Peak Performance.

Neurofeedback har givet mig endnu et perspektiv på sammenhængen mellem hjerne, krop, belastning og selvregulering. Psykoterapi og neurofeedback er forskellige metoder og behøver ikke kombineres, men min viden fra begge områder præger min helhedsorienterede forståelse af det menneske, jeg arbejder med.

Løbende efteruddannelse og supervision

For mig slutter uddannelsen som psykoterapeut ikke den dag, eksamensbeviset er i hånden.

Jeg videreuddanner mig løbende, følger udviklingen og forskningen inden for mine fagområder og modtager faglig supervision.

Det er vigtigt for mig både at bevare min nysgerrighed og at kunne forholde mig kritisk til de metoder og teorier, jeg arbejder med.

Min faglighed skal aldrig stå mellem mig og det menneske, jeg møder. Den skal gøre mig bedre i stand til at forstå, hvad netop dette menneske har brug for.