Bliv fri af din afhængighed af online anerkendelse og bekræftigelse
Hvis du oplever, at din selvfølelse er afhængig af likes, flygtige online møder/dating, deling af intime billeder med fremmede online osv – så er der hjælp at hente.
Typiske tegn på afhængighed af online bekræftigelse
Typiske tegn på at du er afhængig af online opmærksomhed, anerkendelse og bekræftigelse:
- Du tjekker konstant dine sociale medier for likes eller kommentarer.
- Din selvfølelse falder, hvis et opslag ikke får den forventede opmærksomhed.
- Du bruger meget tid på at sammenligne dig selv med andre online.
- Du skriver med fremmede, og får et kick ud af deres opmærksomhed og kommentarer om din person.
- Du får et kick ud af at dele intime billeder med fremmede online
- Du mister hurtigt interessen for den du har haft kontakt med online, og har brug for en ny connection at gå videre med.
- Du føler kun du er noget værd ved at få fremmedes opmærksomhed online.
- Du prioriterer at sidde online og møde mennesker, fremfor møder med mennesker irl.
- Du oplever stress, angst eller lavt selvværd som følge af dine online aktiviteter. Både når du har dem, og når du prøver at lade være med at have dem.
Årsager til du søger anerkendelse online
Det, at komme til at sidde fast i at søge anerkendelse online, er noget rigtigt mange mennesker i alle aldre kan komme til. Det handler om at du forsøger at dulme noget inden i dig selv, og du har fundet en smutvej, hvor du hurtigt kan få en følelse af selvværd et øjeblik, men den forsvinder desværre hurtigt igen.
ALLE mennesker har et dybt menneskeligt behov for at føle sig set, hørt og værdsat. I en digital verden, hvor forbindelser er let tilgængelige, kan det føles mere trygt at dele sine tanker og følelser med fremmede, som ikke har nogen forudindtaget opfattelse af én. Måske oplever du et tomrum i dine nærmeste relationer, eller måske føles det lettere at få validering gennem likes, kommentarer og samtaler online. Du kan også føle at det er trygt online, for her kan du netop gemme de sider af dig du ikke lige vil vise frem, og du kan hurtigt smutte, hvis du ikke vil være i kontakt mere. Kort sagt, når du er blevet afhængig af vanen med flygtig kontakt, hvor du skal “hente” en god følelse i dig selv, er du kommet ud på en vej der ikke hjælper dig nogen steder hen. Det er rent faktisk som at tisse i bukserne. Det bliver varmt et øjeblik, og så er det bare ubehageligt, hvorfor du må have varmen igen. Du kører fast i en ond cirkel som du nu skal ud af.
Hvordan påvirker det dig?
Afhængighed af online anerkendelse kan have en række negative konsekvenser for din mentale sundhed:
- Lavt selvværd: Du kan blive afhængig af ydre validering og miste kontakten til din egen indre værdi.
- Stress og angst: Frygten for at blive overset online kan skabe konstant uro.
- Overfladiske relationer: Fokuset på at imponere online kan gå ud over dybe, autentiske relationer i det virkelige liv.
- Tidsspilde: Du kan opleve, at sociale medier tager tid fra mere meningsfulde aktiviteter.
Hvordan kan jeg hjælpe dig?
Emotions fokuseret terapi er en effektiv tilgang til at bryde afhængighed af online afhængighed. Terapien hjælper dig med at:
- Forstå de underliggende følelser: Vi udforsker, hvilke emotioner der driver dit behov for anerkendelse.
- Styrke dit selvværd: Vi arbejder på at opbygge din indre værdi, så du ikke er afhængig af ydre bekræftelse.
- Skabe sunde vaner: Sammen finder vi nye strategier til at bruge sociale medier på en måde, der støtter dit mentale velvære.
- Reducere stress: Med mindfulness og andre teknikker lærer du at finde ro i nuet uden at være afhængig af digitale stimuli.
Book din tid online
Du kan booke en tid direkte på min hjemmeside eller kontakte mig for en indledende samtale. Terapien kan foregå enten fysisk i mine klinikker eller online, hvis du foretrækker det. Du kan også læse mere om emnet i artiklen her.