Neurofeedback – hjælp hjernen til bedre selvregulering
Jeg tilbyder neurofeedback både i København og på Fyn
Læs mere om neurofeedback nedenfor – eller book en tid og find ud af, om neurofeedback kunne være relevant for dig.
Neurofeedback – individuel hjernetræning til bedre selvregulering
Neurofeedback er en skånsom og individuelt tilpasset træning af hjernen og nervesystemets evne til at regulere sig selv. Neurofeedback kan være relevant, hvis du blandt andet oplever stress, angst, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, migræne eller kronisk hovedpine, vedvarende smerter eller symptomer efter hjernerystelse – eller hvis du ønsker at styrke fokus og mental performance.
Hvordan arbejder jeg?
Jeg er uddannet neurofeedback-træner i Othmer-metoden (ILF-neurofeedback) og videreuddannet i Alpha-Theta, Synchrony og Peak Performance. Det betyder, at jeg ikke arbejder ud fra én standardløsning, men tilpasser neurofeedback-træningen til dig, dit nervesystem og det, du ønsker hjælp til.
Under træningen måles hjernens aktivitet med små sensorer på hovedet, mens hjernen får feedback på sin egen aktivitet. Der sendes ingen strøm ind i hjernen, og du skal ikke præstere eller forsøge at gøre noget bestemt.
Målet er at støtte hjernen i at blive bedre til selvregulering – at kunne finde ro, når der er brug for ro, fokus når der er brug for koncentration og større fleksibilitet, når livet eller kroppen bliver belastet.
Jeg tilbyder neurofeedback i Nyborg på Fyn og på Nørrebro i København.
Er du nysgerrig på, om neurofeedback kunne være relevant for dig?
Du kan booke en tid til neurofeedback eller læse videre her på siden og blive klogere på, hvordan neurofeedback virker, hvad forskningen viser, og hvilke problematikker jeg arbejder med.
Sådan foregår en neurofeedback session
Afklarende samtale
Første gang starter vi med en samtale, hvor vi sammen afdækker dine udfordringer, symptomer og mål med neurofeedback-træningen. Du får selvfølgelig også mulighed for at stille spørgsmål, så du ved, hvad der skal ske, og føler dig tryg ved forløbet.
Jeg er uddannet emotionsfokuseret psykoterapeut og har derfor også en terapeutisk forståelse med mig i mødet med dig – særligt hvis du kommer med stress, angst, traumer eller andre psykiske belastninger.
Sådan foregår selve neurofeedback-træningen
Under træningen sidder du afslappet i en behagelig stol og ser typisk en film på en skærm. Små sensorer placeres på hovedbunden, hvor de registrerer hjernens elektriske aktivitet. Sensorerne måler kun – de sender ikke strøm ind i hjernen.
Hjernens aktivitet registreres af EEG-udstyret og omsættes løbende til feedback gennem det, du ser og hører.
Du skal ikke forsøge at tænke på en bestemt måde, koncentrere dig ekstra eller få hjernen til at gøre noget bestemt. Feedbacken foregår automatisk, mens du ser filmen.
Man kan sammenligne neurofeedback med et slags spejl for hjernen: Hjernen får information om sin egen aktivitet, og træningen har til formål at understøtte dens evne til at regulere sig selv.
Hvordan føles neurofeedback?
De fleste oplever selve neurofeedback-træningen som rolig og behagelig. Nogle mærker en umiddelbar forandring i deres tilstand efter en session, mens andre først bemærker ændringer over tid.
Man kan også opleve at være lidt træt efter træningen – lidt som efter en dag med mange nye indtryk. Derfor følger jeg løbende med i, hvordan du reagerer både under træningen og mellem sessionerne. Din respons er vigtig information, som jeg bruger til at tilpasse den videre neurofeedback-træning.
Hvor længe varer en neurofeedback-session?
En session varer cirka 45 minutter, hvoraf selve neurofeedback-træningen typisk varer omkring 20–30 minutter.
Resten af tiden bruger vi blandt andet på at tale om, hvordan du har haft det siden sidst, og om du har bemærket ændringer i eksempelvis søvn, energi, koncentration, uro, humør eller de symptomer, vi arbejder med.
Hvor mange neurofeedback-sessioner har man brug for?
Det er individuelt, hvor mange sessioner der er relevante.
Nogle oplever ændringer allerede efter de første træninger, mens det for andre tager længere tid. Det afhænger blandt andet af, hvad du kommer med, hvor længe problematikken har stået på, og hvordan dit nervesystem reagerer på træningen.
Mange af mine neurofeedbackforløb strækker sig over omkring 20 sessioner. Ved mere komplekse eller længerevarende problematikker kan der være behov for et længere forløb.
Vi vurderer udviklingen løbende sammen. Målet er derfor ikke at gennemføre et bestemt antal sessioner, men at tilpasse forløbet til dig og den respons, vi ser undervejs.
Neurofeedback kræver ikke, at du skal præstere
En af fordelene ved neurofeedback er, at du ikke behøver at være “god” til træningen. Du skal ikke lære en bestemt teknik, kontrollere dine tanker eller præstere noget undervejs.
Du kan sidde afslappet og se filmen, mens hjernen modtager feedback på sin egen aktivitet.
Målet med træningen er at understøtte hjernens evne til selvregulering – eksempelvis at kunne finde ro, når der er brug for ro, mobilisere opmærksomhed, når der er brug for fokus, og lettere kunne finde tilbage til balance efter belastning.
Den vigtige selvregulering
Selvregulering – hjernens evne til at finde den rette balance
Selvregulering er hjernens og nervesystemets evne til løbende at tilpasse sig det, der sker i og omkring os. Det betyder, at vi kan mobilisere energi og opmærksomhed, når noget kræver det – og finde tilbage til ro, når belastningen er overstået.
Et velfungerende nervesystem er altså ikke et nervesystem, der altid er roligt. Det er et nervesystem, der er fleksibelt.
Når vi skal koncentrere os, præstere eller reagere hurtigt, skal hjernen kunne øge sin aktivering. Når faren, opgaven eller belastningen er overstået, skal den kunne skrue ned igen. Denne evne til at bevæge sig fleksibelt mellem forskellige niveauer af aktivering er en vigtig del af vores selvregulering.
Når reguleringen bliver vanskeligere, kan det opleves meget forskelligt. Nogle mennesker befinder sig ofte i en tilstand af overaktivering med eksempelvis indre uro, tankemylder, irritabilitet, spændinger, angst eller problemer med at falde til ro og sove.
Andre oplever snarere underaktivering med træthed, hjernetåge, koncentrationsbesvær, lavt initiativ eller en følelse af at være koblet fra. Og nogle svinger mellem de to tilstande.
Neurofeedback træner hjernens selvregulering
Et centralt mål med neurofeedback er at understøtte hjernens evne til selvregulering.
Under neurofeedback får hjernen løbende information om sin egen aktivitet gennem feedback. Du skal ikke bevidst forsøge at styre processen. Træningen har i stedet til formål at give nervesystemet bedre mulighed for at regulere sin aktivitet og reagere mere fleksibelt på både indre og ydre belastninger.
Det er også en af grundene til, at neurofeedback kan være relevant for mennesker med meget forskellige symptomer. Vi træner ikke alene ud fra en diagnose, men ser på hvordan netop dit nervesystem regulerer sig, og hvilke symptomer og reaktionsmønstre du oplever.
Neurofeedback tilpasses dig og dine behov
Der findes ikke ét neurofeedbackforløb, der passer til alle. Træningen tilpasses løbende ud fra dine symptomer, dine mål og den måde, du reagerer på træningen.
Afhængigt af hvad du kommer med, kan målet med neurofeedback blandt andet være at arbejde hen imod:
- mere ro og stabilitet i hverdagen
- bedre søvn og lettere ved at falde til ro
- bedre opmærksomhed og koncentration
- større følelsesmæssig regulering
- bedre håndtering af stress og belastning
- større mental fleksibilitet og udholdenhed
- lettere ved at finde tilbage til balance efter fysisk eller psykisk belastning.
Målet er ikke, at nervesystemet altid skal være roligt. Målet er, at det bliver bedre til at finde den tilstand, der passer til situationen – og til at finde tilbage til balance igen.
Hvad er Othmer-metoden og ILF-neurofeedback?
Jeg arbejder primært med neurofeedback efter Othmer-metoden, også kaldet ILF-neurofeedback (Infra-Low Frequency Neurofeedback). Det er en form for neurofeedback, hvor træningen foregår ved meget lave frekvenser, og hvor fokus især er på hjernens evne til at regulere sig selv.
ILF-neurofeedback er i de senere år blevet undersøgt mere forskningsmæssigt. Et nyere klinisk studie fra 2025 beskriver netop ILF-neurofeedback som en metode rettet mod hjernens selvregulering og undersøger symptomændringer og præstationsmål på tværs af forskellige diagnostiske grupper. Læs studiet i Frontiers in Human Neuroscience
Vores hjerne og nervesystem regulerer hele tiden blandt andet vores vågenhed, opmærksomhed, søvn, følelsesmæssige reaktioner og kroppens alarmberedskab. Det meste af denne regulering foregår automatisk og uden, at vi tænker over det.
Når reguleringen fungerer godt, kan nervesystemet bevæge sig fleksibelt mellem forskellige tilstande. Vi kan være koncentrerede, når noget kræver vores opmærksomhed, finde ro igen efter belastning og falde til ro, når vi skal sove.
Men efter længere tids stress, traumer, sygdom, smerter eller belastning kan nogle mennesker opleve, at denne regulering bliver vanskeligere. Det kan blandt andet vise sig som indre uro, tankemylder, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, træthed, irritabilitet, angst, hovedpine eller en oplevelse af, at kroppen har svært ved at falde helt til ro.
Hjernen får feedback på sin egen aktivitet
Under ILF-neurofeedback placeres små sensorer på hovedbunden. Sensorerne måler den elektriske aktivitet fra hjernen – de sender ikke strøm ind i hjernen.
Hjernens aktivitet registreres af EEG-udstyret og omsættes i realtid til feedback, som du typisk oplever gennem det, du ser og hører på en skærm.
Du behøver derfor ikke aktivt at forsøge at ændre din hjerneaktivitet eller koncentrere dig om at gøre noget bestemt. Feedbacken giver nervesystemet information om dets egen aktivitet, mens træningen foregår.
Dette er en af de væsentlige forskelle mellem ILF-neurofeedback og flere former for traditionel neurofeedback. ILF arbejder med en mere implicit træningsform, hvor klienten ikke bevidst skal forsøge at kontrollere feedbacksignalet. Et neurofysiologisk studie publiceret i NeuroImage i 2025 undersøgte forskellige komponenter af ILF-neurofeedback og fandt blandt andet ændringer i funktionel konnektivitet og autonome mål ved kombineret ILF- og frekvensbåndsfeedback. Læs studiet i NeuroImage
Man kan sammenligne feedbacken med et spejl. Når vi ser os selv i et spejl, får vi information, som gør det muligt automatisk at korrigere vores bevægelser. Neurofeedback giver på en tilsvarende måde hjernen løbende information om dens egen aktivitet.
Målet med træningen er at understøtte hjernens egen evne til selvregulering.
Hvad betyder ILF?
ILF står for Infra-Low Frequency og henviser til de meget lave frekvenser, der arbejdes med i denne form for neurofeedback.
ILF-neurofeedback er udviklet gennem Sue og Siegfried Othmers kliniske arbejde og adskiller sig på flere områder fra mere traditionel EEG-neurofeedback, hvor man eksempelvis kan træne bestemte EEG-frekvensbånd som alpha, theta, beta eller SMR.
I Othmer-metoden er et centralt element i stedet at finde de træningsindstillinger, hvor den enkelte oplever den bedst mulige regulering.
Der findes derfor ikke én bestemt frekvens eller én standardprotokol, som passer til alle.
Individualiseringen er faktisk et af de karakteristiske træk ved ILF-neurofeedback, som fremhæves i forskningslitteraturen. En systematisk gennemgang af ILF-forskningen fandt netop den høje grad af individuel tilpasning som et gennemgående kendetegn ved metoden. Forskerne konkluderede samtidig, at ILF viser potentiale, men at der er behov for mere og metodisk stærkere forskning. Læs den systematiske gennemgang af ILF-neurofeedback
Træningen tilpasses den enkelte
To mennesker kan komme til mig med den samme diagnose og alligevel have meget forskellige nervesystemer og symptomer.
En person med ADHD kan eksempelvis være præget af stor fysisk uro, tankemylder og problemer med at falde i søvn. En anden kan opleve træthed, dagdrømmeri, lavt initiativ og koncentrationsproblemer.
På samme måde kan mennesker med stress, PTSD, migræne, kroniske smerter eller følger efter hjernerystelse have meget forskellige reaktionsmønstre.
Jeg tager derfor ikke alene udgangspunkt i en diagnose. Jeg ser på det enkelte menneskes symptomer, reaktionsmønstre, søvn, energiniveau, belastninger og nervesystemets måde at regulere sig på.
Under et neurofeedbackforløb følger jeg løbende, hvordan du reagerer på træningen, både under sessionen og i tiden mellem træningerne. På den baggrund kan træningen justeres og finindstilles.
Det individuelle arbejde med at finde den mest hensigtsmæssige træning er en vigtig del af Othmer-metoden.
Neurofeedback er en træning – ikke noget du skal præstere
Noget af det, mange finder befriende ved neurofeedback, er, at man ikke skal være god til det.
Du skal ikke tænke bestemte tanker, kontrollere din vejrtrækning eller forsøge at få hjernen til at gøre noget bestemt.
Du kan sidde afslappet, mens træningen foregår.
Det er hjernen, der modtager feedbacken.
Over tid er hensigten at understøtte en mere fleksibel selvregulering, så nervesystemet lettere kan finde et passende niveau af aktivering i forskellige situationer.
For nogle handler ønsket om mere ro og bedre søvn. For andre handler det om koncentration, mental udholdenhed eller at kunne komme sig bedre efter belastning.
Ny forskning i ILF-neurofeedback
Forskningen i ILF-neurofeedback er stadig et område under udvikling, og jeg synes, det er vigtigt ikke at love mere, end forskningen på nuværende tidspunkt kan dokumentere. Samtidig er der de senere år kommet flere interessante studier specifikt af ILF.
I 2025 blev der blandt andet publiceret et randomiseret kontrolleret studie af ILF-neurofeedback hos veteraner med længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Forskerne fandt statistisk og klinisk signifikante forbedringer fra baseline til afsluttet intervention i blandt andet hovedpine, søvn og opmærksomhed hos gruppen, der modtog ILF-neurofeedback. Studiet omfattede 87 deltagere ved inklusion og sammenlignede ILF-neurofeedback plus sædvanlig behandling med en kontrolgruppe, der fortsatte sædvanlig behandling og deltog i helbredsrelaterede samtaler.
Resultaterne er interessante, særligt i forhold til mennesker med vedvarende symptomer efter hjernerystelse, men ét studie kan ikke i sig selv fastslå, at ILF virker for alle mennesker med disse symptomer. Læs det randomiserede studie om ILF og symptomer efter hjernerystelse på PubMed
Et andet studie publiceret i Frontiers in Human Neuroscience i 2025 undersøgte ILF-neurofeedback i almindelig klinisk praksis på tværs af forskellige diagnostiske grupper. Studiet er interessant, fordi det netop undersøger den symptom- og reguleringsorienterede tilgang, der karakteriserer ILF-neurofeedback. Læs 2025-studiet om ILF i klinisk praksis
Forskningen er altså voksende, men evidensgrundlaget for ILF er endnu mindre end for nogle mere etablerede neurofeedbackprotokoller. Derfor følger jeg løbende den nye forskning og skelner mellem det, der er veldokumenteret, det der viser lovende resultater, og det vi endnu ikke ved nok om.
Jeg arbejder med flere former for neurofeedback
Min grunduddannelse er inden for Othmer-metoden og ILF-neurofeedback, men jeg er desuden videreuddannet i Alpha-Theta neurofeedback, Synchrony Training og Peak Performance.
Det betyder, at neurofeedbackforløbet kan tilpasses både den problematik, du kommer med, og det mål, vi arbejder hen imod.
ILF-neurofeedback vil ofte være fundamentet i mit arbejde, mens andre træningsformer kan være relevante på forskellige tidspunkter i et forløb.
Neurofeedback er heller ikke kun interessant i forbindelse med symptomer og sygdom. Der forskes også i neurofeedback hos raske mennesker og i forbindelse med Peak Performance. Her er forskningsbilledet dog endnu usikkert. Et dobbeltblindet placebo-kontrolleret studie fra Aalborg Universitet fra 2024 fandt eksempelvis ikke signifikante forskelle mellem aktiv ILF-neurofeedback og sham-neurofeedback på de undersøgte Peak Performance-mål efter korrektion for multiple sammenligninger. Læs studiet om ILF og Peak Performance
Jeg mener, det er vigtigt at have denne nuancering med: Neurofeedback er et spændende forskningsområde, men resultaterne varierer mellem forskellige neurofeedbackmetoder, problematikker og forskningsdesign.
Neurofeedback kan ikke stå i stedet for nødvendig lægelig udredning eller behandling. Ved sygdom, nye neurologiske symptomer eller andre symptomer, der bør undersøges medicinsk, anbefaler jeg altid, at dette sker i samarbejde med egen læge eller relevant speciallæge.
Her er en hel liste over symptomer jeg behandler med neurofeedback
Neurofeedback priser
For at opnå stabil og varig effekt skal de fleste have 20 neurofeedback sessions over ca. 3 måneder. Hvis det er muligt starter vi med 2 gange om ugen, og efter et par uger går vi ned til 1 gang om ugen. Nogle klienter kan kun 1 gang om ugen fra start af, og så gør vi det.
Priser for Neurofeedback
- Første Neurofeedback + samtale 60 min 650,-
- Neurofeedback klippekort 10 x 45 min 5900,-
- Neurofeedback klippekort 20 x 45 min 11.000,-
Læs mere om priser her.
Hvor finder du mig?
Jeg har både praksis i Nyborg på Fyn, samt på Nørrebro i indre København. Du kan finde adresserne her på denne side.
Jeg modtager supervision hos EEG instituttet, og kan derfor altid vende problematikker med en supervisor. Dette bidrager til at være endnu skarpere på at hjælpe det enkelte menneske, til at opleve de bedste resultater.
Bestil en gratis forsamtale og hør mere om dine muligheder
At skabe nye neurale netværk
Neuroplasticitet – hjernens evne til at forandre sig
Hjernen er ikke statisk. Den ændrer og tilpasser sig gennem hele livet som følge af det, vi oplever, lærer og gentager. Denne evne kaldes neuroplasticitet.
Neuroplasticitet betyder blandt andet, at forbindelser og kommunikation mellem nerveceller og neurale netværk kan ændre sig som følge af erfaring og træning. Det er denne grundlæggende tilpasningsevne, der gør det muligt for os at lære nye færdigheder og udvikle nye reaktionsmønstre gennem livet.
Det betyder dog ikke, at neurofeedback ganske enkelt “skaber nye neurale forbindelser”, eller at vi med neurofeedback kan se bestemte forbindelser blive ændret. Sammenhængen mellem neurofeedback, læring og neuroplasticitet er mere kompleks end det.
Hjernen lærer også af belastning
Hjernens tilpasningsevne arbejder ikke kun, når vi lærer noget positivt.
Når et menneske gennem længere tid lever med stress, smerter, sygdom eller et nervesystem i højt alarmberedskab, tilpasser hjernen og kroppen sig også til disse erfaringer.
Hvis du eksempelvis gentagne gange har været nødt til at være på vagt, kan alarmberedskab blive en meget velkendt tilstand for nervesystemet. For andre kan reaktionen være at lukke ned, blive udmattet eller have svært ved at mobilisere energi.
Disse reaktioner er ikke nødvendigvis tegn på, at der er noget “forkert” med hjernen. De kan forstås som måder, hjernen og nervesystemet har forsøgt at tilpasse sig og håndtere belastning på.
Problemet opstår, når nervesystemet har svært ved at skifte tilstand igen, selv når den oprindelige belastning eller fare ikke længere er til stede.
Hvad har neuroplasticitet med neurofeedback at gøre?
Neurofeedback bygger på princippet om, at hjernens aktivitet ikke er fuldstændig fastlåst, men kan påvirkes gennem feedback og læring.
Under neurofeedback registreres hjernens elektriske aktivitet, og hjernen får information om sin egen aktivitet gennem den feedback, du ser og hører.
Du skal ikke bevidst beslutte, hvordan hjernen skal reagere. Træningen foregår i høj grad implicit, mens du eksempelvis ser en film.
Målet er ikke at lære hjernen én bestemt “rigtig” tilstand. Målet er at understøtte fleksibilitet og selvregulering – altså hjernens evne til at tilpasse sin aktivitet til situationen og bevæge sig mellem eksempelvis hvile, opmærksomhed og aktivering.
Forandring handler om fleksibilitet
Når jeg arbejder med neurofeedback, er målet derfor ikke at skabe en hjerne, der altid er rolig.
Vi har brug for at kunne blive aktiverede. Vi skal kunne koncentrere os, reagere hurtigt, være følelsesmæssigt berørte, præstere og mobilisere energi, når livet kræver det.
Men vi har også brug for at kunne finde tilbage igen.
Et fleksibelt nervesystem kan skrue op, når situationen kræver det, og skrue ned igen, når belastningen er forbi.
Det er denne evne til regulering og fleksibilitet, vi forsøger at understøtte gennem neurofeedback.
For den enkelte kan målet med træningen derfor være forskelligt. Det kan eksempelvis være bedre søvn, mindre indre uro, bedre koncentration, større mental udholdenhed eller lettere ved at finde tilbage til ro efter belastning.
Forandringer sker ikke nødvendigvis hurtigt eller ens for alle. Derfor følger jeg løbende din respons på træningen og tilpasser neurofeedbacken undervejs.
Anmeldelser
Anja er utroligt professionel og afsindigt dygtig! Kæmpe anbefalelse herfra
Jeg har ro på nu. Det har jeg ikke haft i lang tid. Jeg kan genkende den jeg var engang, men jeg tror også jeg er blevet bedre end jeg egentligt var. Jeg er begyndt på arbejde igen, og det troede jeg ikke selv ville ske. Så må vi se hvad der videre sker. Jeg er begyndt at tro på fremtiden igen, og har meget mere energi og mod på tilværelsen.
Vi har fået hjælp til vores yngste søn. Han har ikke mareridt mere, og vi kan også mærke at han kan koncentrere sig i længere tid. Vi har faktisk også mere positivt samvær nu. Før skældte vi mere ud.
Hverken psykiatrien eller psykologer har sådan rigtigt hjulpet mig videre i livet. Det var først da jeg fandt Anja og hun gav mig neurofeedback at der virkeligt skete noget. Jeg havde opgivet tanken om at arbejde fuld tid igen, men det gør jeg nu, og det er fantastisk. Jeg har overskud til min familie, så lige nu er jeg bare glad.
FAQ om neurofeedback træning.
Har du mange spørgsmål, og føler du ikke du har fundet dine svar endnu, kan du læse mere her. Finder du ikke svar på dine spørgsmål, så send mig en mail eller bestil en gratis forsamtale.
- falder kroppen i ro
- nervesystemet slipper gradvist alarmberedskabet
- underbevidste processer bliver mere tilgængelige
- er der bedre forbindelse mellem følelser og tænkning
- reagerer nervesystemet mere fleksibelt
- opleves en større indre sammenhæng og ro
- overaktiveret (uro, angst, hypervigilans)
- underaktiveret (tomhed, følelsesløshed, dissociation)
- Træthed
- Nedsat koncentration
- Let hovedpine
- Øget uro
Ja, der findes faktisk virkeligt mange studier i neurofeedback, og her kan du læse det de nyeste forskningsresultater fra august 2025 i effektiviteten af neurofeedback til forskellige diagnoser af Theis et al (2025) udgivet i Frontiers. I staterne er et stort studie i neurofeedback mod Parkinsons sygdom i gang, da mindre forskningsresultater har vist god effekt på symptombehandling, hvor man kan forlænge livskvaliteten. Inden for ADHD er forskningsresultaterne så gode, at man i Tyskland fra statens side anbefaler metoden. I USA har de forsket i neurofeedback til PTSD siden 1950érne, og de har lige siden tilbudt neurofeedback til deres veteraner. Her er vives anbefaling af neurofeedback til behandling af ADHD, samt et link til norsk forskning på området.
Selv vil jeg i 2025 gerne forske i hvordan neurofeedback kan hjælpe mennesker med sclerose.
Neurofeedback understøtter hjernens evne til at tilpasse og forandre sig – en proces kendt som neuroplasticitet. Dette betyder, at træningen fører til varige forbedringer i hjernens funktion, når man træner hjernen 20-40 gange med neurofeedback.
På EEG instituttet fortæller de at undersøgelser viser , at 80 % af patienter oplever langvarige fordele, som vare i år efter afsluttet behandling. Dog er den videnskabelige forskning på området endnu ikke helt entydig, og der er behov for flere studier for at bekræfte de præcise langtidsvirkninger af neurofeedback. Selvom undersøgelserne viser 80 %, så fortæller EEG instituttet at tallet er langt højere, da det er sjældent oplevet af en klient ikke får markant effekt af neurofeedback træningen.
Antallet af nødvendige sessioner varierer afhængigt af det enkelte menneskes tilstand og mål. Nogle klienter rapporterer forbedringer efter få sessioner, mens andre kan kræve flere måneders træning. En typisk behandlingsplan kan strække sig over 20-40 sessioner, men dette bør tilpasses den enkeltes behov og respons på behandlingen.
Neurofeedback fokuserer på at træne hjernen til selvregulering ved hjælp af realtidsfeedback om hjerneaktivitet. I modsætning til medicinske behandlinger, der påvirker hjernens kemi, eller terapeutiske metoder, der arbejder med tanker og adfærd, sigter neurofeedback mod at ændre hjernens funktionelle mønstre direkte. Dette gør det til en unik tilgang inden for mental sundhed og neurologisk rehabilitering.
InfraLow Frequency (ILF) Neurofeedback: Denne metode arbejder med meget lave frekvenser og sigter mod at forbedre hjernens selvreguleringsevne. Jeg benytter altid ILF neurofeedback (Othmer metoden) til alle klienter som første valg. Her træner vi hjernen bedre og symptombilledet mindre.
Alpha-Theta Neurofeedback: Alpha-theta træning er en særlig form for neurofeedback, der anvendes i behandling af traumer og PTSD. Her guides hjernen ind i en dyb afslappet tilstand mellem vågenhed og søvn. I denne tilstand:
Mange beskriver det som en drømmelignende tilstand, hvor indre billeder, følelser eller minder kan opstå – men uden at føles overvældende.
Synchrony Training: Synchrony betyder synkronisering. I hjernen refererer det til, hvor godt forskellige netværk arbejder sammen i rytme og balance. Når hjernen er i synchrony:
Ved traumer og stress kan denne synkronisering blive forstyrret. Hjernen kan blive enten:
Synchrony Training hjælper med at genoprette denne balance.
Neurofeedback er en ikke-invasiv behandlingsmetode, der fungerer som træning for hjernen. Derfor anses den generelt for at være sikker og uden alvorlige bivirkninger.
Når bivirkninger opstår, er de milde og forbigående, og forsvinder de inden for 24-48 timer. Bivirkninger opstår hvis jeg som træner har valgt en forkert placering, som din hjerne syntes er lidt for meget. De mest almindelige bivirkninger inkluderer:
En gennemgang af forskning på patienter med ADHD viste, at sådanne bivirkninger kun opstod hos 1-3 % af deltagerne.
Hvis der opstår bivirkninger, er det vigtigt at informere mig som din behandler, så træningen kan justeres efter dine behov. Når behandlingen udføres af en kvalificeret og erfaren neurofeedback-udøver, er der ingen kendte langtidsbivirkninger eller varige konsekvenser.
I Bessel van der Kolks banebrydende bog The Body Keeps the Score fremhæves neurofeedback som en af de mest lovende metoder til at hjælpe mennesker med komplekse traumer og PTSD. Van der Kolk, der er en af verdens førende traumeeksperter, har arbejdet med traumatiserede mennesker i årtier, og han dedikerer en betydelig del af bogen til at udforske netop denne metode.
Neurofeedback anbefales i bogen, fordi det arbejder direkte med hjernens funktion — ikke kun med tanke- og adfærdsmønstre, men med selve den underliggende hjernebølgeaktivitet. Når man har været udsat for traumer, kan hjernens reguleringssystem blive forstyrret. Det betyder, at kroppen konstant er i alarmberedskab, eller at man kan føle sig følelsesløs og frakoblet. Neurofeedback tilbyder en mulighed for at genoptræne hjernen til at finde mere balancerede og regulerede tilstande.
Van der Kolk beskriver i bogen, hvordan han og hans kolleger har set imponerende resultater hos klienter, der ellers ikke har haft gavn af klassisk samtaleterapi alene. Han pointerer, at neurofeedback kan skabe forandringer i hjernen, der gør det lettere for mennesker at mærke deres krop, finde ro og nærvær, og dermed også være mere åbne for andre former for terapeutisk arbejde. Det er med andre ord en metode, der taler til kroppens og hjernens sprog – og ikke kun til fornuften og sproget.
Som terapeut, der arbejder emotionsfokuseret og med kropslig forankring, ser jeg neurofeedback som et værdifuldt supplement til terapien. Den kan støtte klienten i at finde indre ro og opnå en mere stabil kontakt til sig selv, hvilket skaber et trygt fundament for det følelsesmæssige arbejde, der sker i samtalerummet.