42 21 62 22

Alkohol og stofmisbrug

utroskab og parterapi 2

Er du afhængig af alkohol?

Hvornår er man afhængig, og hvornår er det et problem? Min erfaring er, at der er et problem med alkohol eller stofafhængighed, når man føler at det er ved at blive et problem. Når det begynder at fylde for meget i dit liv, og når nogen er kede af det over det. Så har man et alkohol eller stofmisbrug.

Hvis du er i tvivl om dit forbrug er blevet til et misbrug. Og du har lyst til at undersøge om det er noget du vil, eller skal gøre noget ved, er du velkommen til en times undersøgelse sammen med mig. Jeg har ikke fordomme mod dig. Jeg dømmer dig ikke, men er nysgerrig sammen med dig på, hvad udfordringen kan være. Hos Tuba bruger de beskrivelsen  “Når nogen er kede af det, er der et misbrug.” Og det er meget godt beskrevet på den måde. For det kan være at du ikke selv syntes at det er et problem, men du ser din familie reagerer og er kede af det over det. Eller du opdager at dine venner reagerer. Eller at du bliver udfordret i dit arbejde, og af din chef eller dine kollegaer på grund af det.

alkohol og stofmisbrug

Eller er du bekymret for at dit forbrug skal blive til et misbrug?

Jeg har haft mange klienter forbi mig, som kan se at deres forbrug at alkohol eller stoffer er tiltagende over en periode. Og som bliver bange for at livet er ved at eskalere for dem. Sammen finder vi vejen i terapi, hvor vi opdager hvad grunden er til at forbruget er steget. Nogle gange er det bare det, at få set på det på denne måde, der kan hjælpe dig til at bringe det ned igen. Ned på et forbrug hvor du har lyst til at være. Andre gange, er man faktisk kommet et stort forbrug i forkøbet ved at nå at stoppe op, inden tingene går alt for skævt. Jeg kalder det modighed, når man tør at se på sig selv, og ens egne ønsker for eget liv. Og om man tør erkende over for sig selv, at man er ved at følge et vildspor.

Valg af en privat terapeut ved afhængighed

Jeg har uddannelse i, hvorfor vi mennesker udvikler en afhængighed, samt metoder til at hjælpe dig ud af afhængigheden. Derudover har jeg meget erfaring i at hjælpe mennesker, der er blevet afhængige af alkohol og stoffer. Både har jeg mange års erfaring som privatpraktiserende psykoterapeut, men jeg har også tidligere arbejdet i en kommunal rusmiddelbehandling. Udover samtaleværktøjer benytter jeg også akupunktur, for at støtte dig i dine livsforandringer.

alkohol misbrug

Fylder alkohol eller stoffer for meget i dit liv?

I terapi arbejder vi med den bagvedliggende årsag, til at et misbrug dukker op. Du kan se forbruget af alkohol og stoffer som bladende på en mælkebøtte, og roden af planten, som den dybereliggende årsag. Roden er ofte godt skjult under jordens overflade, og derfor kigger vi mest på bladende og forsøger at fjerne dem. Men de bliver ved med at komme igen. I terapi har jeg ikke fokus på at du drikker eller indtager stoffer. Men på, hvordan du er sat sammen som menneske, og hvilken smerte bærer på, og som du slukker for med dit misbrug.

Smerten kan se ud på mange forskellige måder. Og ofte er vi slet ikke bevidste om at det er årsagen, eller at smerten egentlig har så stor betydning for hvordan vi lever vores liv. Hvis vi var så bevidste om det, ville vi nok have forsøgt at gøre noget ved det, for lang tid siden.

stofmisbrug

Hvorfor hjælper terapi når man har et alkohol eller stofmisbrug?

Terapi er den rette vej ved alle former for overforbrug, misbrug og afhængighed. Det gælder også når man er afhængig af andre ting som shopping, sex, mad og endda løb. Jeg ser menneske der har været afhængige af mad eller alkohol, slippe ud af deres misbrug, for blot at være afhængige af noget andet. Vi skal have fat om roden til hvorfor noget kommer til at styre en og fylde så meget. Og vi skal have arbejdet med den årsag du har, for det hjælper dig, til ikke at behøve at bedøve dig selv længere. Det handler om at finde balancen i livet.

Du er altid velkommen til at ringe og få en uforpligtende samtale for at se om jeg kan være den rigtige til at hjælpe dig. Du kan kontakte mig her. 

Du er også velkommen til at læse mere om hvem jeg er. Eller gå retur til forsiden hos Psykoterapeut og parterapeut Anja de Thurah