42 21 62 22

Perimenopausen: Terapiens 4 nøgler til indre ro og selvtillid

Terapi i din perimenopause

En naturlig kvinde

Perimenopausen er en naturlig del af livet, men den kan også føles som en udfordrende overgang. Mange kvinder oplever både fysiske og psykiske forandringer, som kan påvirke deres hverdag og velbefindende. Derfor vil jeg gerne fortælle dig om, hvordan terapi kan være en uvurderlig støtte gennem denne periode, især når det kommer til de følelsesmæssige aspekter.

4 måder terapi styrker dit mentale velbefindende

1. Hjælp til at forme din identitet som moden powerkvinde

Perimenopausen bringer ofte refleksioner over ens liv og identitet. Det er en tid, hvor man måske siger farvel til de unge år og hilser velkommen til en ny fase som en moden og erfaren kvinde. Terapi kan være et trygt rum til at udforske, hvem du ønsker at være i denne fase af livet. En psykoterapeut kan hjælpe dig med at opdage dine styrker, redefinere dine mål og finde din indre powerkvinde. Denne proces kan skabe en følelse af mening og styrke, der løfter dig gennem forandringerne.

2. Håndtering af tomhed, depression, angst eller vrede

Hormonsvingninger under perimenopausen kan forårsage følelsesmæssige op- og nedture. Mange kvinder oplever tomhed, stærk vrede, angst eller depression. Terapi kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor du føler som du gør, og give dig konkrete redskaber til at håndtere disse følelser. Sammen med en terapeut kan du få indsigt i dine reaktioner og arbejde hen imod at finde ro og balance i dit følelsesliv.

3. Boost dit selvværd som moden kvinde

Selvværd kan være en udfordring i enhver livsfase, og for nogle kvinder kan perimenopausen bringe usikkerhed med sig. Det er aldrig for sent at arbejde på sit selvværd, og terapi er et sted, hvor du kan styrke din følelse af eget værd. Gennem samtaler og refleksion kan du få hjælp til at genfinde tilliden til dig selv, dine evner og din skønhed som en moden kvinde. Dette kan give dig et nyt perspektiv på din rolle i livet og de muligheder, der ligger foran dig.

4. Accept og forståelse af dine forandringer

En af de største gaver ved terapi er at blive mødt med forståelse og normalisering. Det kan være en stor lettelse at høre, at de følelsesmæssige og fysiske udfordringer, du oplever, er helt normale. En terapeut kan støtte dig i at finde accept af forandringerne og give dig håb om, at denne periode er midlertidig. Hvis du oplever kriser i dine relationer, kan terapi også hjælpe dig med at forstå og kommunikere dine behov, så dine relationer styrkes i stedet for at lide under presset.

perimenopause og overgangsalder

Book en gratis forsamtale

Mere om perimenopausen

Hvordan føles perimenopausen?

Perimenopausen kan føles som en rutsjebanetur. Mange oplever humørsvingninger, irritabilitet, træthed, søvnbesvær og følelsen af at være overvældet. Fysiske symptomer som hedeture, vægtforandringer og ændringer i menstruationsmønstret kan forstærke de psykiske udfordringer.

Hvor lang tid varer perimenopausen?

Perimenopausen varer typisk mellem 4 og 10 år, afhængigt af den enkelte kvinde. Den slutter, når du ikke har haft menstruation i 12 måneder i træk, hvilket markerer overgangen til menopause/overgangsalder. Perimenopausen er en proces, og derfor opdager man måske ikke helt rent præcis hvornår den starter for dig, og præcis hvornår den slutter.

Hvad er perimenopausen?

Perimenopausen er den fase, der fører op til overgangsalderen. Det er en tid, hvor kroppens produktion af østrogen og progesteron begynder at falde. Disse hormonelle ændringer kan påvirke både kroppen og sindet. Det er en naturlig proces, og hvis du tænker på teenagetiden, eller alle de perioder hvor du har haft menstruation, så kender du nok allerede til oplevelsen af dine hormoners påvirkning af dit humør.

Kan jeg blive syg af perimenopausen?

Jeg syntes det er vigtigt at du forstår at perimenopausen ikke er en sygdom, og de symptomer du oplever er en del af en menneskelig proces, og noget du kan arbejde dig igennem. Hvis du får angst, depressive tanker eller buldrende vrede, så er der masser af hjælp at hente i selvomsorg, og støtte. Angst er for eksempel en medfødt følelse vi alle har adgang til, og som alle mennesker oplever i løbet af deres liv. Du kan få hjælp og støtte til at finde ro og balance i kroppen og sindet igen. Angst er altså ikke en sygdom, men en følelses tilstand der kan reguleres igen.


Perimenopausen kan være en udfordrende tid, men det er også en mulighed for vækst, fornyelse og styrkelse af dit selvværd. Terapi kan hjælpe dig med at navigere gennem denne overgang med indsigt, accept og en følelse af empowerment. Du behøver ikke gå vejen alene – der er støtte og forståelse at finde, når du rækker ud.