42 21 62 22

Brudte relationer -Når man har valgt familie fra

brudte relationer

Har du brudt kontakten til en af dine nærmeste, eller har en af dine nærmeste brudt kontakten til dig ?

Der er så meget smerte, når et familiemedlem bryder båndet til et andet familiemedlem. Og smerten er faktisk hos begge. Det kan altså både være smerteligt at være den der tager en beslutning om ikke at have kontakt længere. Og samtidigt kan det være svært hos den, der oplever sig forladt, og  som ikke kan forstå hvorfor.

Brudte relationer er som knuste spejle, hvor fragmenter af kærlighed, savn, svigt og smerte spredes i alle retninger. I sådan et overvældende kalejdoskob af følelser, kan der alligevel findes en vej mod heling. For emotionsfokuseret terapi kan være en bro, der kan genopbygge forbindelser og genoplive tabt kærlighed.

Når man føler sig svigtet

Resultatet af en brudt relation ser meget forskelligt ud. Nogle gange er vi nød til at holde fast i at slippe relationen, i en kærlighedsgave til os selv. Andre gange er vi nød til at få sagt alt hvad der skal siges, til mindste deltalje, om de svigt der er blevet en påbudt, før nogen form for relation kan opbygges igen. Og andre gange er det det, at lære at sætte tydelige grænser for vores familie, der er nøglen til forandring. Rigtigt mange mennesker siger heller ikke sandheden om deres følelser, til deres nære. Oftest fordi de har erfaring med at personen ikke hører efter alligevel, eller reagerer uhensigtsmæssigt på det. Det, ikke at blive mødt og rummet af dem vi holder af, gør vi må vende os ind i os selv og beskytte os selv.

Er du usikker på om din beslutning er rigtig?

Hvis du er usikker i din beslutning om at bryde med et familiemedlem? Eller er du forvirret over hvorfor et familiemedlem har brudt med dig, er du velkommen hos mig. Sammen kan vi udforske og tydeliggøre, så du står stærkere og mere bevidst på dine ben. Du kan kontakte mig her.  Du kan også læse om en god bog om emnet her. 

brudte familier

Kærlighed, savn, og brudte relationer

For mange er kærlighed og savn de dybfølte bånd, der væver forhold og familie sammen. Når disse bånd knækker, efterlader det et tomrum fyldt med sorg og smerte. Brudte relationer kan opstå af mange årsager, herunder manglende respekt og anerkendelse eller svigt.

Anerkendelse og ansvar: Nøgler til heling

For at heling, tryghed og tillid kan finde sted, er anerkendelse og ansvar afgørende. Anerkendelse af de sårede følelser og behov, der ligger bag konflikter, skaber et grundlag for forståelse. Ansvar indebærer også at erkende ens egen rolle i bruddet og arbejde mod forbedringer.

når man bryder med familien

En kort historie om hvordan det kan se ud, når man går i terapi med en brudt relation.

(Navne er ændret for at bevare fortrolighed).

Morten og Karen stod over for en dyb kløft i deres relation, præget af manglende kommunikation og følelsesmæssig afstand. Morten, som nu var voksen søn af Karen, havde oplevet et savn af anerkendelse og forståelse fra sin mor i mange år. Hver gang han var sammen med sin mor, oplevede han at han blev kritiseret og gjort forkert. Faktisk var det endt med at han på en måde havde givet op, ved at han var begyndt at tænke at han jo alligevel aldrig blev god nok til sin mor.

Men efter en rum tid, blev Morten usikker på om han nu havde taget den rigtige beslutning, og det der betød særligt meget for ham og som smertede ham at tænke på, var at han snart selv skulle være far, og nu fratog hans barn chancen for at lære sin farmor at kende.

I terapien

I terapien arbejdede vi med grænsesætning. Og selvværd. Vi arbejdede så meget med selvværd, at Morten ikke behøvede sin mors anerkendelse. Og det var en lettelse. Morten besluttede at invitere sin mor med i terapi, for at få støtte til at hjælpe Karen til at forstå ham. Karen forstod ikke hvorfor hendes søn kunne svigte hende sådan. Hun var meget ked af det, og oplevede sig forladt i lang tid. Derefter begyndte Karen at forstå at hendes søn havde brug for en mor der gav ham anerkendelse, eller i det mindste bare lod ham være som han var. Uden at gøre ham forkert.

Karen fortalte i terapien at det nok var hende selv hun i virkeligheden ikke var tilfreds med, og at hun syntes at Morten mindende om hende selv. Morten havde Karen med tre gange i terapi, og det transformerede deres forhold, så de igen kunne se hinanden.

Individuel terapi når du bryder med familien

Hvad får du hjælp til hos mig ?

Individuel terapi og parterapi er også til dig, der ønsker at bryde med din familie, eller skabe afstand af forskellige årsager. Terapi giver en sikker og fortrolig plads, hvor man kan udforske og lære at forstå følelser, tanker og oplevelser i forhold til ens familieforhold. Her er nogle måder, individuel terapi kan hjælpe:

  1. Refleksion og forståelse: Terapi giver mulighed for at reflektere over ens forhold til familien, og forstå de underliggende årsager til ønsket om at bryde med dem. Det kan omfatte at udforske følelser af smerte, vrede, skyld eller forvirring.
  2. Styrkelse af grænser: Terapi kan hjælpe med at styrke sunde grænser, så du kan beskytte dit egen mentale og følelsesmæssige velvære.
  3. Udvikling af coping-strategier: Terapi kan lære dig at udvikle sunde måder at håndtere de vanskelige følelser og situationer, der kan opstå, når du bryder med din familie.
  4. Forberedelse til konfrontation: Hvis du har brug for at konfrontere din familie med din beslutning, kan terapi være en støtte til at udvikle kommunikations færdigheder og finde en passende tilgang.
  5. Terapi giver dig mulighed for at finde støtte uden for din biologiske familie.

Hvilke udfordringer kan du stå med

Når man bryder med sin familie eller et familiemedlem, kan der være flere udfordringer og følelsesmæssige belastninger involveret:

  1. Skyld og skam: Mange mennesker føler skyld eller skam over at tage beslutningen om at bryde med deres familie, selv hvis det er det bedste for deres egen sundhed og trivsel.
  2. Tab og sorg: Selvom det kan være nødvendigt at bryde med ens familie, vil det stadig føre til følelser af tab og sorg over tabet af et forhold eller drømmen om, hvad familien skulle have været.
  3. Social isolation: At bryde med ens familie kan føre til oplevelsen af social isolation, især hvis familien var ens primære støttesystem. Dette oplever jeg tit at mine klienter står med, ikke kun hvis man bryder med sin familie inden for en trosretning, men også fordi familier kan tage afstand til dig, for at presse dig til at vælge det familiemedlem du har valgt fra, til.
  4. Udfordringer med samfundets forventninger: Samfundet kan lægge pres på dig, om at opretholde forbindelsen til din familie, hvilket kan gøre det sværere at træffe din beslutning om at bryde med dem. Mange vil have medlidenhed med det familiemedlem du fravælger, eller de har en ide om at du har et ansvar. Men sandheden er at du først og fremmest har et ansvar for at lytte til dine egne behov og følelser.
  5. Praktiske udfordringer: Der kan være praktiske udfordringer forbundet med at bryde med ens familie, såsom at finde alternativ støtte og omsorg, økonomisk uafhængighed osv.

I individuel terapi adresserer vi alle disse udfordringer, ved at jeg tilbyder dig en støttende og forstående ramme, hvor du kan arbejde igennem dine følelser og finde veje til at håndtere dem på en sund måde.