Death and the maiden

På et eller andet tidspunkt kommer vi til at forholde os til vores egen dødelighed.

“Når du dør, må jeg så få din telefon?”, spurgte min datter mig for nyligt. “Ja det kan du tro du må”, svarede jeg -“Men du har jo nok din egen på det tidspunkt!” Og hun svarede: “Så har jeg bare to!”.

Døden i mit liv

Døden er tit nærværende i samtaler i vores hjem. Vi har mistet så mange nære og kære, og derfor har mine børn oplevet i en tidlig alder, hvad døden har af betydning i livet. Og jeg har oplevet hvordan børnene forstår den endeligheden som døden er på deres egen måde.

Da jeg var gravid med min yngste, kom døden snigende, og hentede hele 3 af de mennesker jeg elskede allermest i denne verden. Døden, smerten og sorgen blev en stor del af vores liv i en lang periode. Vi oplevede sider af os selv, vi ikke vidste vi besad. Jeg oplevede for eksempel, at en rungende klagesang af en lyd, som kom helt nede fra det dybeste indre af mit væsen, og undslap mine læber, uden at jeg havde nogen som helst kontrol over det. Det ville bare ud. Og fortælle hvilken smerte der levede inde i mig.

Jeg prøver på at vise mine børn, at vi kan tage noget med os ud af den smerte.  At livet kan blive endnu  mere levende, når vi ved at døden er uigenkaldelig. Når vi ved, at døden er en del af livet. At vi derfor kan acceptere den er der, og få den til at huske os på at være nærværende, nyde øjeblikket, og skabe det liv og relationer vi syntes er vigtigst. Og vi forholder os allesammen forskelligt til døden, alt efter hvor vi er i livet, hvordan vi har oplevet døden tæt på, og hvordan det giver mening for os at se på den. Og børnene må selv bestemme hvordan døden ser ud for dem, og om der er engle i døden eller der bare er sort skærm.

I mit arbejde

I mit arbejde har jeg klienter, der kommer til mig, for at arbejde terapeutisk med deres egen dødelighed. Nogle kommer fordi de har mistet en kær, og kommet i kontakt med deres egen dødelighed. Andre kommer fordi de er i livets sidste fase, og oplever at det kan være svært at tænke på, føle om og tale om.

Jeg lytter på deres tanker om døden og de følelser de har omkring den. Jeg stiller spørgsmål, og flere spørgsmål, så en vifte breder sig ud for dem, og det enkelte menneske får sat ord på hvad døden betyder og er for dem. Men også livets betydning. Hvad de giver slip på, og hvad der bliver tilbage. Alt har sin ret. Vi må være dem vi er omkring vores død. Din død er din egen. Lige som livet har været.

Nogle gange oplever jeg døden også rummer en trøst for et menneske. Et sted og en tid hvor der er noget at se frem til og hvor nogen måske venter på en på den anden side. Og andre gange er der ingen ord for hvad døden er for en størrelse, men måske angst for intetheden.

Hvis du har svært ved at forholde dig til din dødelighed, men tanken om den eller følelser om den hele tiden presser sig på, er du velkommen i individuel terapi hos mig. Jeg har praksis i Nyborg på Fyn, samt i Kastrup på Amager.

Du kan finde mine kontaktoplysninger her 

Du kan finde mig på facebook her