42 21 62 22

Foredrag med Lasse Løager

Foredrag med Lasse Løager

Oplev et spændende foredrag med Lasse Løager

tirsdag den 12 juni 2018 kl 19.00 

Lasse vil fortælle om at vokse op i en dysfunktionel familie, om at blive svigtet hjemme såvel som ude, om at gå usynlig gennem systemet og havne på kanten af tilværelsen. Om arbejdsulykke, nedbrud og depression. Om drømme, latter og humor. Om hunde, naturoplevelser og kaffe.

Oplev et humoristisk foredrag som tager favntag med tunge emner på en let og sanselig facon. Lasse Løager behersker det danske sprog som få og kan med humor, indsigt og situationsfornemmelse give et sjældent indblik i et Danmark som ganske få mennesker kender. I en alder af 29 kom Lasse ud for en arbejdsulykke. Han fik 400 kg ned over sig og blev, ifølge eget udsagn, slået aldeles i stykker. I de første år efter ulykken sank Lasse ned i dyb depression. Kroppen bedøvet af stærk, smertestillende medicin og alkohol. Alt syntes tabt indtil den dag hvor Lasse besluttede at kræve sit liv tilbage.

“Skyggefald”

Lasse Løager er forfatteren bag bogen Skyggefald og var indstillet til debutantprisen 2016. Bogens omdrejningspunkt er den unge mand, Tommy Lodsø, som vokser op i skyggen af dødsfald, sorg, svigt, misbrug og vold. I bogen stilles der skarpt på hvordan det præger et barn, et menneske, at vokse op under barske betingelser og hvordan disse kan kvæle enhver drøm. En historie om hvordan et menneske kan søge en kriminel løbebane og give op i forhold til egne talenter. Historien om Tommy er ikke fjern fra historien om Lasse Løager.

Efter foredraget vil der være rum og tid til spørgsmål. Der vil også være mulighed for at købe Skyggefald, samt/eller få signeret sin bog.

Hvor og hvornår:

Vestervoldgade 4, 5800 Nyborg

tirsdag den 12 juni 2018 kl 19.00 -Kom gerne i god tid og få dig en kop kaffe inden foredraget.

Pris:

Prisen er 30 kr. En plads til foredraget kan købes hos Nordisk center for emotionsfokuseret terapi på mandage og tirsdage mellem kl 9 og 10, eller pr mail på anjadethurah@gmail.com, der er også mulighed for at sikre sig en plads pr mobilepay på 42330494 (så ligger billetten klar til dig i døren.)

Læs mere om Lasse Løager her

Jeg har også skrevet om Lasse her. 

Du kan læse mere om psykoterapi her

anja visitkort frontwhite

Mød forfatteren Anja de Thurah

Anja de Thurah er en psykoterapeut og parterapeut, der tilbyder individuel terapi, parterapi og specialiserer sig i en række følelsesmæssige og relationelle problemer. Hun byder klienter fra alle baggrunde velkommen, inklusiv LGBTQIA+ personer, og sigter mod at hjælpe mennesker med at føre et bevidst, autentisk og nærværende liv.