Mange forældre oplever, at deres teenager kan virke både fjern, opgivende og modvillig. Værelset flyder, aftaler glipper, og bag de lukkede døre gemmer sig ofte en ung, som trækker sig mere og mere ind i sig selv. Det kan være svært ikke at tænke: Hvorfor gider de ikke bare tage sig sammen?

Ny forskning i unges mistrivsel og små traumer viser, at det sjældent handler om dovenskab. I stedet handler det om et nervesystem, der er kørt helt i bund.

Når hjernen går i “frys”

Når unge oplever for meget indre og ydre pres, kan deres nervesystem reagere med det, man kalder frys-responsen. Det er en biologisk overlevelsesmekanisme, hvor hjernen simpelthen lukker ned for energi og handlekraft.

For den unge føles det som en lammelse: opgaver, relationer, skole og endda det at rydde op på værelset, virker pludselig helt uoverskuelige. Det, vi andre oplever som tilfredsstillelse efter at have løst en opgave – følelsen af at nyde det man har fået ud af det – får de ikke. For dem bliver det bare: Nu er det uoverskuelige endelig overstået.

Det betyder, at vi som voksne misforstår situationen, hvis vi tolker den unge som doven eller ligeglad. Inden under det hårde blik og de få ord, ligger et nervesystem, der kæmper på overarbejde.

Når gamle strategier ikke virker

Som forældre kan man føle sig magtesløs. At tale fornuft, lave aftaler, skælde ud eller trække sig kan føles som de eneste muligheder – men ofte forværrer det kun situationen.

En vigtig styrke som forælder er evnen til at stoppe op og se på sit barn med nye øjne. I stedet for at tænke: Det er bare teenagerliv, kan du i stedet beslutte dig for at du nu vil tænke: Her er et ungt menneske, som er fanget i en biologisk stressrespons.

Sådan kan du skabe kontakt

Der findes små, men betydningsfulde måder at række ud til en teenager i mistrivsel:

• Skab tryghed før du stiller krav – Tal roligt, vær nærværende, og lad din teenager mærke, at de ikke er alene.
• Bryde opgaver ned i små bidder – Et helt værelse er uoverskueligt, men en enkelt hylde kan være muligt.
• Se bag adfærden – Husk, at hårde ord eller lukkede døre ofte skjuler et behov for kontakt, ikke afvisning.
• Vær tålmodig med nervesystemet – Det tager tid at komme ud af en frys-respons. Det handler ikke om vilje, men om regulering.

Når vi møder vores teenagere som mennesker, der kæmper med et overbelastet nervesystem, åbner vi for nye måder at være sammen på. Og bag deres distance gemmer sig ofte en længsel efter netop den trygge kontakt, som forældre kan give.

Hvordan jeg hjælper unge i frys-respons

I min praksis arbejder jeg med unge, der oplever denne form for fastlåsthed. Her kan neurofeedback være en skånsom og effektiv metode. Ved hjælp af avanceret teknologi får den unge hjælp til at træne hjernen til bedre balance og regulering. Det gør, at nervesystemet gradvist finder mere ro, og at de får nemmere ved at overskue både indre følelser og ydre krav.

Når hjernen begynder at slippe sit greb om frys-responsen, oplever de unge, at energien vender tilbage. De får igen adgang til glæden, kreativiteten og lysten til at være i kontakt. Men de har brug for støtte for at komme derhen.

Forskning i unge og frys respons: