Neurofeedback og dets potentiale i behandlingen af astma og allergi

Som udbyder af neurofeedback til mine klienter, oplever jeg ofte at mennesker der opsøger mig med symptomer som stress, angst eller koncentrationsbesvær, efter noget tid fortæller om en uventet, men positiv bivirkning – deres astma eller allergi er blevet mindre. Og det er også noget mine kollegaer oplever hele verden rundt. Dette vækker min nysgerrighed, for selvom neurofeedback er veldokumenteret inden for områder som ADHD, angst og søvnforstyrrelser, findes der meget lidt forskning om dets potentielle effekt på astma og allergi. Dette er et spændende emne, som jeg ville ønske, at der blev forsket mere i.

Eksisterende forskning om neurofeedback og astma

Når vi ser på eksisterende studier, er evidensen for anvendelsen af neurofeedback i behandlingen af astma og allergi begrænset. En ældre undersøgelse fra 2001 evaluerede effekten af hjerterytmevariabilitets-biofeedback som en supplerende behandling for astma hos 94 voksne deltagere. Resultaterne indikerede en vis forbedring i astmasymptomer, hvilket er lovende, men også over to årtier gammelt. Nyere studier er nødvendige for at bekræfte og videreudvikle disse fund.

Neurofeedback og det neuroimmune system

Der findes også enkelte personlige beretninger om brugen af neurofeedback til at håndtere symptomer relateret til mastcelleaktiveringssyndrom (MCAS) og angst, som ofte er forbundet med allergiske tilstande. Disse anekdotiske rapporter understreger behovet for yderligere forskning for at fastslå effektiviteten af neurofeedback i sådanne sammenhænge. Vi ved, at der er en voksende forståelse for neuroimmune forbindelser i allergiske sygdomme som astma og allergisk rhinitis. Meget af den nuværende forskning fokuserer dog primært på de underliggende mekanismer og potentielle terapeutiske mål inden for det perifere nerve-immunsystem og ikke direkte på neurofeedback som en behandlingsmetode.

Håbet for fremtidig forskning

Det er fascinerende at overveje, hvordan hjernens selvregulering og træning af specifikke neurale netværk kunne påvirke immunresponser og inflammatoriske tilstande som astma og allergi. Hvis flere af vores klienters oplevelser kan underbygges af videnskabelig forskning, kunne neurofeedback potentielt blive en vigtig brik i en holistisk tilgang til disse tilstande.

Indtil videre må vi dog forholde os til, at evidensen stadig er begrænset, og at det anbefales at kombinere neurofeedback med mere etablerede og evidensbaserede behandlingsmuligheder. Men jeg håber, at fremtidig forskning vil kaste mere lys over dette emne og muligvis bekræfte de observationer, jeg ser i min praksis.