Klimaangst -10 gode råd til at overkomme angsten

Klimaangst opstår ofte som en reaktion på truslerne fra klimaændringer og de konsekvenser, det kan have for vores planet, vores liv og fremtidige generationer. Følelser som frygt, usikkerhed, vrede og sorg er typiske komponenter i klimaangst, og de kan forstærkes af mediernes fremstillinger, sociale netværk og den stigende viden om miljøødelæggelser.

For mange er klimaangst også en adaptiv reaktion, der hjælper os med at forberede os på fremtidige udfordringer og motivere til bæredygtig adfærd. Men når angstfølelsen bliver overvældende, kan den hæmme vores evne til at handle, og vi risikerer at føle magtesløshed og håbløshed.

Betydningen af håb og tillid til fremtiden

En vigtig faktor i håndteringen af klimaangst er at bevare håbet og tilliden til, at vi kan påvirke fremtiden positivt. Det handler om at balancere realismen omkring klimaudfordringerne med en tro på, at individuel og kollektiv handling gør en forskel. Studier viser, at mennesker, der oplever en følelse af selv- eller gruppeeffektivitet, bedre kan tackle klimaangst . Det kan med andre ord være nyttigt at styrke tilliden til, at der findes løsninger, og at vi som samfund kan arbejde os frem mod en mere bæredygtig fremtid.

1. Erkend dine følelser
   Det er normalt at føle angst i forbindelse med de globale klimaudfordringer. Det første skridt er at anerkende og acceptere dine følelser uden at undertrykke dem. Sig højt at du er frygteligt bekymret for fremtiden.
2. Søg viden og vær kritisk
   Find information om klimaændringer og hvordan vi kan gøre en forskel fra pålidelige kilder. Viden kan være en måde at føle kontrol på, men undgå at overvælde dig selv med negativ information.
3. De små ting gør en forskel
   Start med at gøre små ændringer i dit eget liv. Det kan være at reducere dit energiforbrug, spise mere plantebaseret eller engagere dig i lokale initiativer. Små handlinger kan mindske følelsen af magtesløshed. Husk at hvis vi alle gør en forskel i vores nærmiljø, sker de største forandringer for hele kloden. Og prøv at have tillid til, at vi andre også gør vores.
4. Fokuser på fællesskabet
   Del dine bekymringer med andre. Det kan være utroligt helende at opleve, at man ikke står alene. Deltag i fællesskaber, der arbejder for en bedre fremtid, såsom miljøgrupper eller politiske bevægelser.
5. Lær at være til stede i nuet
   Klimaangst kan ofte handle om fremtiden. Øv dig i mindfulness eller meditation for at bringe dig selv tilbage til nuet og reducere den konstante bekymring. Du kan også benytte din lokale natur, og forsøge at mærke alt det positive der er der, lige nu.
6. Undgå katastrofetænkning
   Selvom situationen er alvorlig, hjælper det sjældent at tænke det værst tænkelige. Træn din hjerne til at tænke på mulige løsninger, frem for kun at fokusere på problemerne.
7. Bevar håbet
   Håb kan virke som en modvægt til klimaangsten. Find historier om positive fremskridt og innovationer, der bidrager til en grønnere fremtid. Det er der håbet begynder. I troen på at vi kan gøre en forskel med alle de tiltag der er nu, og vil komme i fremtiden.
8. Pas på dig selv
   Tag pauser fra nyhederne og sociale medier, og giv dig selv tid til at slappe af og lade op. Selvom du er bekymret for klimaet, er det vigtigt at tage vare på din egen mentale sundhed.
9. Søg professionel hjælp om nødvendigt
   Hvis klimaangst begynder at påvirke din livskvalitet væsentligt, kan det være nyttigt at tale med en psykolog eller psykoterapeut MPF, der kan hjælpe dig med at håndtere dine følelser.
10. Involver dine pårørende
    Fortæl dine nærmeste om, hvordan du har det. De kan være en vigtig støtte, og sammen kan I finde måder at håndtere angst på, så I ikke føler jer alene.

Råd til pårørende:

• Lyt uden at dømme, og tilbyd støtte.
• Opmuntre til handling frem for passiv frygt.
• Pas på, at du ikke overvælder personen med negativ information.
• Deltag i positive aktiviteter sammen, som bidrager til en bedre fremtid.

Adaptiv angst (Frygt) refererer til en form for angst, der er gavnlig og funktionel i forhold til at hjælpe os med at håndtere trusler eller udfordringer i vores miljø. Denne type angst kender vi alle, og den fungerer som en naturlig overlevelsesmekanisme og kan motivere os til at tage handling, forberede os på fremtidige udfordringer eller undgå farlige situationer.

Kendetegn ved adaptiv angst:

1. Forberedelse på trusler:
   Adaptiv angst opstår ofte, når vi står over for reelle eller opfattede trusler, som kræver, at vi handler. F.eks. kan angst over en kommende eksamen motivere en studerende til at studere mere effektivt, eller angst for en naturkatastrofe kan få folk til at forberede sig ved at tage sikkerhedsforanstaltninger.
2. Motivation til handling:
   En moderat mængde angst kan øge vores opmærksomhed og energiniveauer, hvilket kan hjælpe os med at fokusere bedre og løse problemer. I forbindelse med klimaangst kan denne angst f.eks. motivere mennesker til at deltage i miljøbeskyttelsesaktiviteter eller ændre deres livsstil for at reducere deres CO2-aftryk.
3. Tidsbegrænset:
   Adaptiv angst er ofte kortvarig og proportionel med den aktuelle situation. Når truslen er overstået, vil angsten normalt aftage.
4. Sund reaktion:
   I modsætning til maladaptiv angst (som kan føre til overdrevet bekymring, undgåelsesadfærd og forringet livskvalitet) hjælper adaptiv angst os med at fungere mere effektivt i hverdagen ved at opfordre os til at tage konstruktive handlinger.

Eksempler på adaptiv angst i hverdagen:

• En person kan føle en vis angst ved at skulle tale foran en stor gruppe mennesker, hvilket kan motivere dem til at forberede sig bedre og levere en mere effektiv præsentation. Jeg kan huske operasangeren Pavarotti fortælle i et interview at han altid kastede op af angst før han gik på scenen, men at han forstod denne angst som en adaptiv angst, der hjalp ham til at give sin bedste performance hver gang.
• Bekymringer om personlige økonomiske problemer kan føre til, at man skaber en plan for at reducere gæld eller øge opsparingen.

Klimaangst som adaptiv angst: Klimaangst kan i mange tilfælde betragtes som adaptiv, fordi den motiverer folk til at blive mere opmærksomme på miljøet og handle for at afbøde konsekvenserne af klimaændringer. Dog kan klimaangst blive maladaptiv, hvis den bliver for overvældende og fører til handlingslammelse, fortvivlelse eller en konstant følelse af frygt.

Adaptiv angst er med andre ord en sund og funktionel følelse, når den motiverer til problemløsning og handlingsrettede svar, men den skal balanceres for ikke at blive overvældende eller skadelig.

Ja, der findes forskning i klimaangst, og området er i stigende grad ved at blive genstand for videnskabelige studier. Klimaangst, eller *eco-anxiety*, er blevet defineret som en følelsesmæssig reaktion på truslen om klimaændringer, og forskningen på området spænder fra psykologiske studier til sociologiske og miljømæssige analyser.

Her er nogle centrale forskningsområder:

Psykologiske konsekvenser af klimaangst

Klimaangst er blevet studeret i forbindelse med mentale sundhedsproblemer som angst, depression og posttraumatisk stress. Forskning viser, at mennesker, der oplever klimaangst, kan opleve forhøjede niveauer af stress og frygt i forhold til fremtiden og deres egen sikkerhed. En undersøgelse publiceret i Lancet Planetary Health fra 2021 viste, at især unge mennesker over hele verden rapporterer stigende bekymring for fremtiden på grund af klimaændringer.

Forbindelsen mellem klimaangst og handling

Forskning har også undersøgt, hvordan klimaangst kan motivere til bæredygtig adfærd. Nogle studier viser, at personer med høj grad af klimaangst er mere tilbøjelige til at handle på måder, der beskytter miljøet, f.eks. ved at reducere deres CO2-aftryk eller engagere sig i klimaaktivisme. Dog viser forskningen også, at for meget angst kan virke føre til passivitet og opgivelse.

Neurokognitive og emotionelle mekanismer

Nyere studier har kigget på de kognitive og emotionelle mekanismer bag klimaangst. Et forskningsprojekt fra 2020 undersøgte, hvordan følelser som frygt, sorg og vrede i forhold til klimaændringer påvirker menneskers evne til at tage beslutninger og handle. Studiet viste, at folk, der oplever en balance mellem frygt og håb, har lettere ved at engagere sig i positive handlinger.

Sociologiske og kulturelle perspektiver

Der er også blevet udført forskning, der undersøger klimaangst på tværs af forskellige kulturer og samfund. F.eks. er nogle grupper mere sårbare over for klimaangst på grund af deres geografiske placering, sociale og økonomiske forhold eller eksponering for klimarelaterede naturkatastrofer. Dette blev dokumenteret i en undersøgelse fra Global Environmental Change, som fandt, at beboere i kystnære områder eller lande, der ofte rammes af klimakatastrofer, har højere niveauer af klimaangst.

Effekt af klimaangst på børn og unge

Forskningen har også fokuseret på, hvordan børn og unge oplever klimaangst. Mange rapporter har vist, at yngre generationer føler en større grad af frygt og usikkerhed i forbindelse med fremtiden end ældre generationer, især da de føler sig ansvarlige for at skulle håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne. Dette blev blandt andet undersøgt i en global undersøgelse, der fandt, at 84% af unge i alderen 16-25 år er bekymrede for klimaet, og mange føler, at regeringerne ikke gør nok.

Sammenfattende viser forskning, at klimaangst er en voksende bekymring med både psykologiske og sociale konsekvenser. Forskningen peger også på, at denne form for angst kan være adaptiv, i den forstand at den kan motivere til handling, men hvis den bliver for intens, kan den have alvorlige konsekvenser for den enkeltes mentale sundhed og trivsel.