7 strategier mod eksamensangst
Hvis du har brug for at se på hvad du selv kan gøre for at minimere og overkomme din eksamensangst,…
Klimaangst, eller øko-angst, er en følelse, der bliver mere udbredt i takt med de voksende bekymringer vi alle har om klimaændringer. Denne form for angst kan opstå som en reaktion på de mange usikkerheder, der er forbundet med fremtidens miljømæssige udfordringer. For nogle mennesker er det en adaptiv reaktion, der motiverer til handling. For andre kan det føre til overvældende følelser af frygt, håbløshed og en forringelse af den psykiske trivsel. Men hvorfor får man klimaangst, og hvordan kan vi håndtere den? Her præsenteres 10 råd til både den, der oplever klimaangst, og deres pårørende.
Klimaangst opstår ofte som en reaktion på truslerne fra klimaændringer og de konsekvenser, det kan have for vores planet, vores liv og fremtidige generationer. Følelser som frygt, usikkerhed, vrede og sorg er typiske komponenter i klimaangst, og de kan forstærkes af mediernes fremstillinger, sociale netværk og den stigende viden om miljøødelæggelser.
For mange er klimaangst også en adaptiv reaktion, der hjælper os med at forberede os på fremtidige udfordringer og motivere til bæredygtig adfærd. Men når angstfølelsen bliver overvældende, kan den hæmme vores evne til at handle, og vi risikerer at føle magtesløshed og håbløshed.
En vigtig faktor i håndteringen af klimaangst er at bevare håbet og tilliden til, at vi kan påvirke fremtiden positivt. Det handler om at balancere realismen omkring klimaudfordringerne med en tro på, at individuel og kollektiv handling gør en forskel. Studier viser, at mennesker, der oplever en følelse af selv- eller gruppeeffektivitet, bedre kan tackle klimaangst . Det kan med andre ord være nyttigt at styrke tilliden til, at der findes løsninger, og at vi som samfund kan arbejde os frem mod en mere bæredygtig fremtid.
Adaptiv angst (Frygt) refererer til en form for angst, der er gavnlig og funktionel i forhold til at hjælpe os med at håndtere trusler eller udfordringer i vores miljø. Denne type angst kender vi alle, og den fungerer som en naturlig overlevelsesmekanisme og kan motivere os til at tage handling, forberede os på fremtidige udfordringer eller undgå farlige situationer.
Kendetegn ved adaptiv angst:
Eksempler på adaptiv angst i hverdagen:
Klimaangst som adaptiv angst: Klimaangst kan i mange tilfælde betragtes som adaptiv, fordi den motiverer folk til at blive mere opmærksomme på miljøet og handle for at afbøde konsekvenserne af klimaændringer. Dog kan klimaangst blive maladaptiv, hvis den bliver for overvældende og fører til handlingslammelse, fortvivlelse eller en konstant følelse af frygt.
Adaptiv angst er med andre ord en sund og funktionel følelse, når den motiverer til problemløsning og handlingsrettede svar, men den skal balanceres for ikke at blive overvældende eller skadelig.
Ja, der findes forskning i klimaangst, og området er i stigende grad ved at blive genstand for videnskabelige studier. Klimaangst, eller *eco-anxiety*, er blevet defineret som en følelsesmæssig reaktion på truslen om klimaændringer, og forskningen på området spænder fra psykologiske studier til sociologiske og miljømæssige analyser.
Her er nogle centrale forskningsområder:
Klimaangst er blevet studeret i forbindelse med mentale sundhedsproblemer som angst, depression og posttraumatisk stress. Forskning viser, at mennesker, der oplever klimaangst, kan opleve forhøjede niveauer af stress og frygt i forhold til fremtiden og deres egen sikkerhed. En undersøgelse publiceret i Lancet Planetary Health fra 2021 viste, at især unge mennesker over hele verden rapporterer stigende bekymring for fremtiden på grund af klimaændringer.
Forskning har også undersøgt, hvordan klimaangst kan motivere til bæredygtig adfærd. Nogle studier viser, at personer med høj grad af klimaangst er mere tilbøjelige til at handle på måder, der beskytter miljøet, f.eks. ved at reducere deres CO2-aftryk eller engagere sig i klimaaktivisme. Dog viser forskningen også, at for meget angst kan virke føre til passivitet og opgivelse.
Nyere studier har kigget på de kognitive og emotionelle mekanismer bag klimaangst. Et forskningsprojekt fra 2020 undersøgte, hvordan følelser som frygt, sorg og vrede i forhold til klimaændringer påvirker menneskers evne til at tage beslutninger og handle. Studiet viste, at folk, der oplever en balance mellem frygt og håb, har lettere ved at engagere sig i positive handlinger.
Der er også blevet udført forskning, der undersøger klimaangst på tværs af forskellige kulturer og samfund. F.eks. er nogle grupper mere sårbare over for klimaangst på grund af deres geografiske placering, sociale og økonomiske forhold eller eksponering for klimarelaterede naturkatastrofer. Dette blev dokumenteret i en undersøgelse fra Global Environmental Change, som fandt, at beboere i kystnære områder eller lande, der ofte rammes af klimakatastrofer, har højere niveauer af klimaangst.
Forskningen har også fokuseret på, hvordan børn og unge oplever klimaangst. Mange rapporter har vist, at yngre generationer føler en større grad af frygt og usikkerhed i forbindelse med fremtiden end ældre generationer, især da de føler sig ansvarlige for at skulle håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne. Dette blev blandt andet undersøgt i en global undersøgelse, der fandt, at 84% af unge i alderen 16-25 år er bekymrede for klimaet, og mange føler, at regeringerne ikke gør nok.
Sammenfattende viser forskning, at klimaangst er en voksende bekymring med både psykologiske og sociale konsekvenser. Forskningen peger også på, at denne form for angst kan være adaptiv, i den forstand at den kan motivere til handling, men hvis den bliver for intens, kan den have alvorlige konsekvenser for den enkeltes mentale sundhed og trivsel.
Anja de Thurah er en emotions-fokuseret psykoterapeut og parterapeut , som tilbyder individuel terapi, og parterapi til sine klienter. Hun specialist sig i en række følelsesmæssige og relationelle problemstillinger. Hun byder klienter fra alle baggrunde og kulturer velkommen, inklusiv LGBTQIA+, og sigter mod at hjælpe mennesker med at føre et bevidst, autentisk og nærværende liv.