Barbiegirl vs Shedevil
Mine klienter kommer med mange forskellige problematikker, og det har jeg heldigvis mange værktøjer i min værktøjskasse til at hjælpe med. Men nogengange, er det slet ikke mine værktøjer der lige gør udslaget. Nogle gange er det bare det at sige tingene højt, som man ellers aldrig gør. Andre gange er det det, at vi får skabt en tryg relation, og det at have en tryg relation er det som klienten har manglet. Og andre gange, får jeg trigget noget, jeg slet ikke lige selv så komme, hos klienten.
Nogle gange benytter jeg skriveterapi som værktøj med mine klienter, og en af mine klienter som netop benyttede skriveterapien i sin proces, har ladet mig dele dette dagbogsnotat, til glæde og inspiration for andre mennesker, som måske har de samme udfordringer som hende. (klienten er anonymiseret)
Kære dagbog
Jeg er pisse irriteret på min terapeut! Nej, det er for mildt sagt. Jeg er hammer pisse meget irriteret på min terapeut! Hvorfor, spørger du måske, og det skal jeg fortælle dig. Hun havde den frækhed at kalde mig maskulin! Altså, det hun sagde var vist : Tina, du er måske en smule for maskulin! Har du tænkt på det? Har du tænkt på at den mand du møder på din vej, måske gerne vil have lov at være den maskuline, og at du ligesom kan komme til at udkonkurrerer ham på det område?
Om jeg har tænkt på at jeg var maskulin? -nej, gu har jeg da ej! Jeg mener, jeg er måske nok på mange områder en lidt drenget pige. Men i bund og grund er jeg vel kvinde. Jeg har da født et par børn. Okay, når nu jeg tænker over det, så er der også noget maskulint i at føde børn. Jeg mener, man brøler som tarzan mens det står på, kampsveder som Schwarzenegger da han løftede vægte, og vi kvinder udkonkurrerer ihvertfald alle mænd i styrke, vedholdenhed og udholdelse af vild og voldsom smerte på det punkt.
Er der noget om det?
Kan der virkeligt være noget om hendes påstand? Er jeg blevet for maskulin? Jeg ved som sagt godt at jeg altid har været pænt vild med at gå i bukser frem for kjole. Boots frem for pump. Whiskey frem for champagne. AC/DC frem for Maria Carey. Godfather fremfor Titanic. Sort fremfor pink. MEN. Jeg har da lingeri og elsker at bruge det, jeg bruger makeup hver dag, jeg elsker parfume -til kvinder vel at mærke! Jeg har lange negle! Jeg har besøg fra Rødby en gang om måneden… come on…hvem forsøger jeg at overbevise? Okay Tina. Måske er du en smule for maskulin! De er bare blevet ved med at spøge, de ord! Satans terapeut!
Eftertanker
Okay, så hun har ret i at jeg altid tager initiativet til dates hvis jeg vil på sådan en, og når jeg får en invitation siger jeg altid nej. Okay ,så hun har ret i, at når jeg endeligt går på en date, går jeg direkte efter struben. Jeg drikker dem under bordet i shots, og kaster mig over dem med mine glubske hugtænder, så de ikke vidste hvad der ramte dem. Okay, jeg betaler altid -som minimum, for mig selv! Okay, så hun har ret i, at jeg gerne kaster omkring mig med et overflod af komplimenter og selvværdsboostere, så manden ikke har en chance for at sige at min kjole klær mig -og jeg har den jo heller ikke på, for den sags skyld.Okay, så der går ikke længe før jeg er hans bedste kammersjuk og jeg giver ham gode råd om, hvordan han scorer den kvinde han altid har drømt om at score -ikke mig selvfølgelig!
Men er det maskulint?
Har jeg simpelthen været single så længe at jeg har indhaleret for meget af det olie, jeg smører min havetraktor med? At alt det brænde jeg har flækket har sat sig i mine overarme, så jeg nu laver en “over the top” som en anden Tina Stallone? Har jeg spillet for meget luftguitar med mig selv, de kolde ensomme vinteraftener?
Hvad gør jeg?
Nu er jeg så lige blevet inviteret på date igen, og min første indskydelse var faktisk at sige nix! Men den irriterende terapeut spøgte i mit hoved. Jeg kunne høre hende hviske maskulin, maskulin, maskulin, i mit øre. Så jeg sprang min første indskydelse over, mærkede efter og hold nu fast. Jeg ville faktisk rigtigt gerne på den date! Så jeg sagde ja og han invitere på restaurant. Restaurant? Ohhh my god. no! no! no! Jeg forestillede mig straks hvordan jeg sad der i stearinlysets skær med røde kinder i min nedringede kjole og følte mig gennemsigte, mens tusinde spørgsmål ramte mig mellem tusinde af komplimenter.
What to do
What to do? Jeg skyndte mig at lave aftalen om til at mødes på en bar over øl, mens jeg henkastet sagde at jeg altid kunne stege ham en bøf der var meget bedre end på restauranten! (okay, sparkede jeg lige hans invitation om god mad ned, fordi JEG kunne gøre det meget bedre selv?)
Nå, nu går det lidt bedre… Jeg har styr på det! Nu mødes vi på en af mine ynglingsbarer. Jeg kan købe en stribe i baren og henkastet bede bartenderen om at lade dem komme efterhånden som vi bunder. Jeg kan møde op i mine sorte bukser og mine sorte boots og kaste shots i os, alt imens jeg fortæller røverhistorier og overfuser ham med komplimenter…og jeg kan ha en indre konkurrence kørende, om hvem af os der først går under bordet, uden at han overhovedet opdager det!
Øv jeg kan godt se det
Der skal i virkeligheden noget af en mand til at stoppe mig i mit foretagende, hvis jeg ikke stopper mig selv. Nej, faktisk skal han være mere end en mand. Han skal være tankelæser, drømmetyder, kunne drikke som Thor hos udgårdsloke, kunne kaste mig rundt ala “nobody puts baby in a corner”, og kysse mig i gulvet som Romeo kyssede Julie (det må jo have været noget af et kys, hvis hun ligefrem gik med på kollektivt selvmord et par dage senere.)
Hmmm…Jeg er ikke meget for at indrømme det, men jeg kan faktisk godt selv høre det. Jeg er gået fra at være en drengepige til en mandekvinde! Fra den barbiegirl jeg var da jeg var en lille sød pige, til en vred sort shedevil på 30 somre!
Shit jeg er bange
Og jeg ved jo godt hvad det egentligt handler om. Jeg er hunderæd. Hunderæd for at mærke mit hjerte banke. Hunderæd for at det igen skal slås i stykker. Men derfor er hun sgu pisse irriterende alligevel. Min terapeut.
Og jeg giver hende også ret i, at inderst inde syntes jeg at det fedeste mellem kvinde og mand netop er modpoler. Det feminine vs det maskuline. At vi ikke er ens. Som spændingen mellem plus og minus.
Og nu hvor jeg tænker over det, ville jeg jo vildt gerne have været på den restaurant og ladet mand være mand. Det gør jeg næste gang. På med kjolen. Wish me luck!
Terapi
Hvis du også syntes datinglivet er svært, og du har svært ved at få hul på det der med at finde den rigtige for dig, er du velkommen til at vende det i en terapi time hos mig. Jeg har praksis i Nyborg på Fyn, samt praksis i Kastrup på Amager.
