Øvelser der kan hjælpe dig på vej
Hvis du ofte har tankemylder, eller overtænker alt for meget, så vil jeg gerne inspirere dig, med denne guide til hvordan du selv kan gøre noget andet end du plejer. Som psykoterapeut har jeg mange klienter som enten overtænker alle situationer, eller som har tankemylder når de skal sove. Jeg hjælper dem terapeutisk til mere ro i hovedet, da vi i terapi fokuserer på at finde roden til overtænkningen. Og jeg tror på at det er igennem terapien, du får brudt med at bekymre dig for meget. Men det betyder ikke at der ikke er masser man kan gøre selv, for at lære sin hjerne og sit nervesystem at slappe mere af. De fleste har brug for noget håndgribeligt at kunne tage fat i selv.
Så her er en terapeuts guide til at stoppe overtænkning.
- name it to tame it. Brems din tankecirkel, ved at anerkende over for dig selv at du er overvældet og bekymret lige nu, og at det er årsagen til at dine tanker kører i ring. Spørg dig selv hvad du kan gøre for at berolige dig. Måske har du et svar.
- Skriv alle de bekymringer der fylder i dine tanker lige nu ned.
- Tillad dig selv et vist stykke tid hvor du gerne må bekymre dig. Når tiden er gået, øver du dig på at sige til dig selv at resten først må fylde når der er tid sat af til det igen.
- Anerkend det du frygter, og forsøg at acceptere at det er sådan at være dig lige nu.
- Hold pause fra sociale medier, og især fra selv diagnosticering og fra at sammenligne dig selv med andre. Brug tiden på noget hvor du i stedet skal være kreativ med dine hænder.
- Øv dig i compassion for dig selv. Det vil sige at du skal øve dig på at være venlig mod dig selv når du laver fejl, og måske ligefrem at tænke nogle gode tanker om dig selv.
- Distraher dig selv ved at gøre noget du ikke plejer at gøre. Det kan være at gå en anden vej hjem. Eller bruge din dag på noget andet end du plejer.
- Øv dig på ting som meditation og mindfulness. Og husk at det er faktisk svært. Især når man ikke har ro i hjernen. Men det er jo netop også derfor at du skal øve dig.
- Slip perfektionisme. Øv dig i at god nok -faktisk er nok. Og at det perfekte menneske faktisk slet ikke findes.
- Find en psykoterapeut i dit nabolag, og få en 20 minutters gratis forsamtale. Det kan hjælpe dig til at se om terapeuten føles som den rigtige for dig, og du vil kunne mærke håbet i dig blive styrket. Du behøver nemlig ikke at blive ved med at have det sådan her.
Din fremtidige terapeut
Jeg er uddannet og eksamineret psykoterapeut MPF, og certificeret par og familieterapeut. Jeg er godkendt af, og medlem af Dansk psykoterapeutforening. Dette er et kvalitetsstempel for både mange års erfaring, samt godkendt og valideret uddannelsessted. Jeg følger naturligvis de gældende etiske regler fra Dansk Psykoterapeutforening.
Kontakt
Du kan kontakte mig på anja@anjadethurah.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Du er også velkommen til at booke 20 minutters uforpligtende samtale. Du kan også læse meget mere om Stresshåndtering , individuel terapi eller parterapi her.