Gulvskrubbemordet

I dag har jeg igennem mit arbejde, hvor jeg tilbyder psykologisk palliativ pleje, besøgt en mand, som er indlagt på Odense universitetshospital. Det var utroligt nemt at finde rundt, hvilket jeg slet ikke forventede af sådan et kæmpe stort hospital. Oppe på 12 etage sad han og ventede mit besøg i gangen foran hans stue. Vi gik sammen ned til kantinen. Det vil sige jeg skubbede hans kørestol, og han sad i stilhed og havde tillid til at jeg kunne styre den.

At bryde stilhed

I kantinen var der også stilhed. Det var alt for svært at tale om grunden til indlæggelsen, eller livet videre frem. Tiden på sygehuset er lang, med mange ensomme tanker og meget trafik af personale, hvis ansigt skifter hele tiden. Det var nu muligheden var, for at tale om alt det der er svært. I stedet sagde han: “Værtshuse er ikke hvad de har været! I dag er der nærmest ingen steder man kan finde en bæverding, hvor væggene stadig er mørkebrune af nikotin og man kan få på klods!”

Jeg måtte give ham ret. Der ER ikke mange af de små hyggelige beværtninger tilbage mere. Men positiv som jeg er huskede jeg ham på at der stadigvæk ER nogle, og det skal man ikke kimse af. Vi opremsede dem vi kunne komme på stadigvæk var der, og talte også om dem der ikke er mere. Jeg blev helt nostalgisk, når han glædesstrålende fortalte historier om sin fortids oplevelser på københavnske værtshuse. Det var det liv jeg så i hans øjne mens han fortalte, der fik mig til at leve mig helt ind i det, skønt historierne ikke var for sarte sjæle. Terapi må starte lige der, hvor klienten er klar til at terapien starter, og jeg har tålmodighed. Samtidig er det vigtigt at have en relation til hinanden, før man italesætter det der er svært.

Værtshuset på Amager

Så kom jeg i tanke om en historie jeg havde hørt. Min veninde Marias tipoldefar blev myrdet i 1914 på et værtshus der lå midt på Amager boulevard/Under elmene. Mordet blev kaldt gulvskrubbemordet. Min klient i kørestolen spærrede øjnene op og var interesseret i historien. Jeg forsøgte mig med det jeg kunne huske, og måtte google mig frem til resten. En mand blev myrdet med en gulvskrubbe uden for beværtningen Røde kro af kæresteparret Alfred og Stella, som havde set han havde 10 krone sedler. De fik hver henholdsvis 12 og 6 års tugthusarbejde som straf. Manden i kørestolen lo. “Det må have været one big motherf… a en gulveskrubbe!”

Han skraldgrinede og fortsatte, “Og noget af en slyngelstue!” Vi kiggede hinanden i øjnene og begge havde vi livlige billeder kørende på nethinden af hvordan livet på en slyngelstue mon havde været. Stedet lå i en hollandsk mølle og havde udskænkning fra 1783 til 1916.

Røde kro

Vi kiggede på billederne på nettet sammen, og samtalen fortsatte om, hvordan øllen mon smagte dengang i 1914 og hvad den kostede. Dengang mordet blev begået var der vist både ale og lager at få. Vi skal vist ca frem til 1850 før Carlsberg begyndte at lave lagerøl, Så Røde kro må have oplevet en stor udvikling af øl i sin levetid.

Så blev han træt og jeg kørte ham tilbage til hans stue og takkede for i dag. Vi fik ikke sat ord på hans situation, men vi fik noget andet, der er lige så vigtigt. Et break i al alvoren. En spirende relation. En pause fra nutidens virkelighed. Et godt grin og en god historie.

Er du mere nysgerrig ?

Hvis man er mere nysgerrig kunne man jo gå på opdagelse på en regnvejrsdag på politihistorisk museum på Nørrebro. Der er gulvskrubben udstillet til gys og gro. De har åbent tirsdag til torsdag 11-16

Hvis du kender en ensom sjæl, som har brug for terapi, men som ikke selv kan bevæge sig hen til terapilokalet, er du så velkommen til at kontakte mig. Jeg kan godt bevæge mig hen til klienterne, når klienterne har svært ved at komme til mig. Du er også velkommen til at booke en tid direkte i min kalender. Vil du se min faglige profil, kan du finde den her. Jeg har både praksis i Nyborg på Fyn, samt i Kastrup på Amager. Jeg er 2 dage hvert sted.