På høje hæle i hønsegården
En eksistentiel artikel om, hvordan sko kan blive en metafor for hvem vi er i livet
Jeg ville nok sammenligne mig selv, med en hundehvalp, som har fået lov til at være alene hjemme med en snudehøjde der matcher skoreolens. Hundehvalpen tygger sig igennem alt den finder. Og alle sko er lige spændende.
Og jeg har virkeligt også selv prøvet at hive alle skoene ned fra hylden og vælte rundt i dem, imens jeg prøvede den ene og den anden på, for til sidst ikke kunne finde to ens at tage på. Ja, sådan er det lidt med mig. Jeg har så meget energi og kreativitet, der impulsivt bliver kastet mod de muligheder der åbner sig for mig. Jeg vil så meget i mit liv, at jeg har taget mig selv i at være på høje hæle i hønsegården, fordi jeg lige skulle hente æg inden festen.
Når man har mange valg
Det der med at have mange sko i skabet, sko til al slags vejr og alle slags fester, er jo vildt rart. Det giver alsidighed og udfoldelsesmuligheder. Fra gummirøjsere til sølvfarvede stilletter. Det gør at man kan begå sig både i hønsegården, til nytårskur hos dronningen, til afterski, til sommerfesten og til spinningtimen.
Og ja, livet er spændende alle steder. Men man kan ikke være alle steder på en gang, og i mit roderi, begyndte jeg at opleve, at jeg stod med en skøjte på den ene fod og en klipklap på den anden. Og det jeg egenlig skulle have på, var mine svømmefødder.
Når man er generalist
Jeg har altid sagt “Hellere kunne begå mig lidt i alle slags sko, end kun at være exceptionel velbevandret i et!” Og betydningen af det er noget ala “Hellere vide lidt om meget, end meget om lidt.” At være generalist, hvor andre måske er specialister.
Og måden jeg så har brugt det ud i livet på er, at være lidt med allevegne og shoppe rundt i mine udviklingsmuligheder. Men der er kun så og så meget tid sat af til os i dette liv, og hvis jeg blev ved med at vandre ud af alle sideruterne i mit liv, i stedet for at holde mig til hovedgaden, ville jeg aldrig nå til noget der ligner toppen af bjerget, eller målet for enden af vejen.
Hvordan ser mit æventyr ud
Det kan godt være at mit liv så vil være mere som en hel samling af brødrene Grimms æventyr, men måske kun halve historier, i stedet for min egen fuldendte hele historie. Den der hele historie der faktisk giver mening. Den, der har en pointe. Den, der giver os en helhed, der gør den værd at høre om.
ALTSÅ måtte jeg en tur ned i knæ og studere hvad min skosamling egenlig indehold af sko. Sko, er for mig en metafor for “steder jeg placerer min energi, kreativitet og udvikling.”
Og hold nu op det var hårdt at sidde der i knæ og ikke udfolde alt det der sker inde i min krop og min hjerne, men bare sidde stille og kigge på skomængden og blive ved med at mærke efter. Med uglet hår, og sovende ben, blev jeg siddende på mine knæ på gulvet i noget der føltes som en hel eftermiddag. Hvilken sko klemmer? hvilke sko er udslidte og hvilke sko er arvede? Hvilke sko købte jeg impulsivt på udsalg, og Hvilke sko har brug for at blive pudset?
At finde ind til det vigtigste
Og der, i knæ, begyndte jeg at se de muligheder og de ønsker der gemte sig allerdybest i mig, i grov sorteringen af mit skokaos!
Måske var der nogle sko på min reol jeg skulle give videre. skulle jeg satse mest på at undervise? Måske skulle jeg skifte kinahælene ud med pumps. Skulle jeg begynde at tro lidt mere på, at jeg kan ballancere højt og stå på egne ben som selvstændig?
Dybt inde på hylden fandt jeg mine fodformede vandrestøvler med hul i, som har båret mig i det pædagogiske felt, i selvreflektionerne og mentaliseringerne på min øde strand på Lolland og som altid var faste følgesvende, som holdt mig groundet, når jeg dansede glad i mudderet på Roskildefestivallen. Var det nu tid at opgrade dem til en model fra spejdersport, der kunne bringe mig ned af min personlige Caminorute i livet?
Om at vælge
Jeg endte med at aflevere 5 par af mine sko og støvler, der ikke var helt udtrådte, hos Blå kors. Måske er der en anden der kan finde livets fundament i dem for en stund. De har ihvertfald udtjent deres værnepligt her hos mig. Jeg brugte dem ikke mere. De var blot blevet til fyld på en skoreol, som min indre hundehvalp hele tiden rev ned fra hylden.
Har du også svært ved at mærke hvad vej du skal gå? Er du for impulsiv, og har svært ved at holde fast i dine valg? Så er du velkommen i terapi hos mig, hvor jeg kan hjælpe dig til at mærke hvad du har brug for, og se dine mål klart for dig.
Hvem har skrevet denne artikel ?
Jeg hedder Anja, er emotions fokuseret psykoterapeut og parterapeut.
