42 21 62 22

12 tegn på at du er godt på vej i din personlige udvikling

Hvordan ved man at man udvikler sig ?

Hver gang en ny klient træder ind af min dør, starter en personlig udvikling. Og der er virkeligt stor forskel på hvad mine klienter kommer med. Nogle klienter kommer fordi de er virkeligt udfordret i en nær relation. Selvom man er voksen kan det stadig være rigtigt svært at håndtere en meget bestemmende og dømmende forælder. Andre kommer fordi de ikke trives i deres arbejde. Det kan være at det er på grund af et tungt arbejdsmiljø, men det kan også være at klienten har svært ved at sætte grænser for arbejdsbyrden. Der er klienter der kommer fordi de er ensomme, og ikke rigtigt kan få skabt sig et socialt liv. Andre igen kommer fordi de er urolige når de er alene. Der er tusinde årsager til hvorfor klienter finder vej til en psykoterapeut, og ikke to er ens. Men fælles for alle er at når de først står i døren, begynder en helt fantastisk personlig rejse. En rejse mod et mere autentisk jeg, der kan sætte grænser for andre, og give omsorg til sig selv. Her kan du blive inspireret og læse om 12 tegn der viser at du er godt på vej i din personlige udvikling.

1

Du lader andre det vide, når de har skuffet dig, såret dig eller gjort dig ked af det. I stedet for at du ignorerer dine egne følelser, og dine følelser derfor begynder at forvandle sig til harme. 

2

Du er stoppet med at prøve at fixe andre mennesker. Nu ser du dem i stedet for dem de er, og vælger at acceptere dem præcis som de er, selvom det kan være svært.

3

Nu vælger du gerne dit eget selskab. Fremfor at være sammen med nogen, hvor du er nød til at tigge om det helt basale eller bare et minimum i relationen.

4

Nu sætter du grænser på sociale medier, og logger selv af. Du vil ikke længere blive overvældet af negative livssyn, og du vil ikke længere lade dig forgifte af en usund sammenligning af dig selv, og det billede der bliver fremvist af hvordan man skal være.

5

Du er stoppet med at lade andre tage beslutninger for dig, og du lader ikke længere andre give dig skyldfølelse, i forhold til hvad de syntes at du BURDE vælge.

6

Du er holdt op med at dunke dig selv i hovedet og kalde dig selv doven. I stedet spørger du nu dig selv: “Hvilket ubehag er det jeg forsøger at komme uden om lige nu?”

7

Du er stoppet med at diskutere og prøve at få din pointe igennem til mennesker, som holder fuldstændigt fast i at de absolut VIL misforstå dig. 

8

Nu trykker du på delete, når du har sendt en tekst afsted, du godt ved er passiv aggressiv. I stedet skriver du nu: “Lad os mødes og tale om det.”

9

Du er begyndt at holde fast i at du godt må have store følelser, for ting der føles store for dig. Du er simpelthen blevet komfortabel med at give dig selv lov at føle det du føler. 

10

Du er blevet opmærksom på hvad der trigger dig og hvor dine grænser er. Du dømmer ikke dig selv så hårdt mere. Du ser tilbage på din fortid på en helt ny måde. 

11

Du siger ikke længere undskyld for:

  • At bruge din tid som du vil.
  • At sætte dine egne grænser.
  • At du (ligesom alle andre) ikke er perfekt.
  • At du græder og at du viser dine følelser.

12

Du har lært at bede om, og tage imod hjælp når du har brug for det. Og du er begyndt at gøre gode ting for dig selv, når du har brug for det. Du kan mærke, at du er mere autentisk, end du var før. Mere tro imod dig selv. Og det føles herligt.

Ønsker du også forandringer i dit liv

Hvis du også ønsker forandringer i dit liv, så skal du vide, at du er SÅ velkommen i individuel terapi her hos mig. Man kan også vælge at gå i parterapi hos mig. Du kan også finde mine kontaktoplysninger her. Du er også velkommen til at booke en tid online

Du kan finde mig på sociale medier her.

Mød forfatteren Anja de Thurah

Anja de Thurah er en emotions-fokuseret psykoterapeut og parterapeut , som tilbyder individuel terapi, og parterapi til sine klienter. Hun specialist sig i en række følelsesmæssige og relationelle problemstillinger. Hun byder klienter fra alle baggrunde og kulturer velkommen, inklusiv LGBTQIA+, og sigter mod at hjælpe mennesker med at føre et bevidst, autentisk og nærværende liv.

psykoterapeut anja de thurah