Mads Holger
Denne artikel har jeg skrevet efter jeg læste om endnu et menneske verden mistede, og samfundet ikke fik hjulpet i tide.
Personligt bliver jeg påvirket, hver gang jeg hører om et menneske der har mistet livet, ved egen hånd. Det, at et menneske har det så svært, at døden er en udvej, er noget der virkeligt får mit sind i oprør. Det, at vi ikke formår at gøre mere for mennesker der overvejer selvmord, er for mig et stort tab hver gang. Jeg ønsker vi sammen kan gøre det bedre.
Man skal have hjælp
Mads Holger fik ikke den hjælp han havde brug for. Vi er simpelthen så langt bagud i verden, med at forstå psykisk lidelse, og forstå hvordan vi hjælper bedst.
Mellem 800.000 og en million mennesker begår selvmord hvert år, hvilket gør selvmord til den 10énde største dødsårsag på verdensplan. Selvmord begås i desperation, når livet bliver for smerteligt og uudholdeligt at leve. Smerten kan både være psykisk og fysisk og bunder for de fleste i psykiske sygdomme som bipolar affektiv sindslidelse, skizofreni og depression, samt misbrug. Stressfaktorer som at have vanskeligheder med at være i relation til andre mennesker, skam eller finansielle problematikker osv. kan være triggere/udløsende faktorer. Derudover er ubearbejdede traumer også noget, der har stor betydning. Der kan være mange årsager til at man har det så svært, at man bare gerne vil slukke for det der gør ondt.
Vigtig viden der giver håb
Det vigtigste at sige om selvmord, syntes jeg er, at ingen der vælger at tage deres eget liv faktisk ønsker at dø. De ønsker blot at komme væk fra lidelsen. En Japansk undersøgelse viste, ved kameraoptagelser, at samtlige mennesker i Japan der valgte at hoppe ud foran toget fra perroner, rent faktisk fortryder lige inden. Det er så smertelig en viden. Med den viden må vi forstå, at det ER muligt at nedbringe tabstallene, og det ER muligt at nå et menneske før det er for sent. Vi SKAL sætte baren højt, og arbejde os frem mod et samfund, der tager hånd om hinanden i fællesskab.
Depression
I Mads Holgers tilfælde havde han i et interview tidligere fortalt at han led af depression. Det er saftsusemig svært som familie at hive et depressiv familiemedlem op fra gulvbrædderne, ligegyldigt hvor meget kærlighed man poster i dem. Selvfølgelig hjælper det. Kærlighed hjælper alle mennesker, men det gør det bare ikke alene. Der er brug for en ny indgang i sundhedsvæsenet, når man er ramt af psykisk lidelse. Der er brug for længere forløb, med kvaliseret hjælp, og der er brug for mere forskning på området.
Depression fylder
Omkring 500.000 danskere bliver ramt af en svær depression i løbet af deres liv, og på en almindelig dag har mellem 100.000 og 200.000 mennesker i Danmark en depression i en eller anden grad. Depression kan gå fra at være mild til livstruende, og kan behandles med samtaleterapi, medicinsk behandling og elektrochok afhængig af sværhedsgrad. Jeg har også læst et forskningsresultat der fortæller at 9 ud af 10 mennesker, bliver ramt af angst i løbet af deres levetid. Det er stort set os alle. Vi er nød til at normalisere den hjælp vi bidrager med som samfund, og specialisere os i det der virker. Nu om dage, er det meget tilfældigt hvor, hvornår og hvordan du modtager hjælp, når du rammes psykisk.
At råbe politikerne op
Det, jeg syntes er smerteligt i historien om Mads Holger er, at vi kender tallene på verdensplan for hvor mange mennesker der begår selvmord, men vi gør ingenting for at hjælpe dem. Eller i hvert fald stort set intet.
Så når hele Danmark er i chok over Mads Holgers dødsfald, så ønsker jeg inderligt at alle også er bevidste om, at det er vores samfund der ikke drager den omsorg for, og bidrager med den faglighed der er brug for. Det er vores samfund der gør som Titanic og kun sender en enkelt redningsbåd ud, når havet er fuld af mennesker. Det er vores samfund hvor vi lader politikkerne konstant skære i budgetterne på psykiatriområdet. Et område vi alle har brug for. Det er her i vores rige land, hvor de skærer på senge pladserne på de psykiatriske afdelinger, skønt der bliver flere og flere med psykiske lidelser.
Et nyt system
Så hvorfor er det at der ikke går en pakke i gang hos lægen når vi møder op og fortæller at vi har det psykisk skidt, på samme niveau som når en kræftpakke går i gang, blot ved mistanken om cancer? Hvorfor har vi ikke supersygehuse for psykiske sygdomme, hvor den nyeste viden og faglighed hele tiden bliver opdateret og sat i spil? Hvor vi laver en handlingsplan tilpasset den enkelte og hvor vi, når vi bliver udskrevet, jævnligt kommer til kontrol? Når nu vi ved at mennesker der har haft en depression har stor sandsynlighed for at få en igen?
Hvad kan du selv gøre når du står med en nær som har selvmordstanker ?
- Kontakt selvmords linjen. Der er gode mennesker i røret, og de vil virkeligt gerne være der for dig.
- Kontakt psykiatrisk skadestue. Måske er en indlæggelse vejen.
- Kontakt egen læge.
- Kontakt en psykolog/psykoterapeut, samt eventuelt en psykiater.
- Ring til de nære relationer der kan hjælpe. Måske har I brug for støtte hjemme, det kan være til at der hele tiden er nogen der er vågne i huset, og som kan være der når man har brug for en. Det kan være til at sørge for praktiske ting. Vær et team om at hjælpe. Husk, at det ikke er pinligt eller skamfuldt at stå i denne situation. Det er tvært imod det sværeste man kan gå igennem. Det er NU du har brug for dit netværk. Hvis du ikke ved hvordan de kan hjælpe, så bed dem være på standby, og lav en liste over det som popper op.
- Det tager tid at få det godt igen. Lav en plan for den næste måned, der handler om at være hos den der har det svært.
Hvem har skrevet artiklen ?
Jeg hedder Anja og er psykoterapeut og parterapeut, med praksis i Nyborg på Fyn, samt praksis i Kastrup på Amager i København.
