Angst og behandling af angst
Fylder angst i dit liv?
Hos mig arbejder vi med den bagvedliggende årsag. I individuel terapi eller parterapi hos mig, finder vi sammen ud af hvorfor du har angst, identificerer den, begynder at forstå den, og forandrer årsagen. Angst er kommet for at fortælle dig om den bagvedliggende årsag. Det er tid til at få kigget på det.
Angst er en kompleks følelsesmæssig tilstand, der kan have dyb indvirkning på en persons liv. Emotionsfokuseret terapi (EFT) er en terapeutisk tilgang, der sigter mod at forstå og håndtere følelser som en central del af behandlingen. I denne artikel vil vi udforske, hvordan emotionsfokuseret terapi kan være effektiv i behandlingen.
Fat om roden til angsten
Principperne for Emotionsfokuseret Terapi i behandlingen af angst
Emotionsfokuseret terapi er udviklet af Dr. Leslie Greenberg og Dr. Sue Johnson og har rødder i eksistentiel, humanistisk og gestaltterapi. Terapiformen fokuserer på at udforske og forstå de underliggende følelser, der ligger til grund for en persons problemer.
- Bevidsthed om Følelser:
- EFT opmuntrer klienter til at blive mere opmærksomme på deres følelser og identificere, hvordan de påvirker deres tanker og adfærd.
- Følelsesmæssig Bearbejdning:
- Terapeuten guider klienten i at udforske og bearbejde undertrykte eller negligerede følelser, der kan bidrage til angst.
- Ændring af Negative Følelsesmønstre:
- EFT sigter mod at ændre negative mønstre af følelsesmæssig reaktion og adfærd og erstatte dem med mere adaptive strategier.
- Forbindelse og Empati:
- Terapeuten opmuntrer til en følelsesmæssig forbindelse og empati for at skabe et sikkert rum, hvor klienten kan udforske og udtrykke deres følelser.
Skab forandringer med emotions fokuseret terapi
- Identifikation af Underliggende Følelser:
- Jeg hjælper klienten med at identificere de specifikke følelser, der er årsagen til problematikken. Hvilket kan omfatte frygt, skam eller usikkerhed. Mange har en oplevelse af forladhed eller et svigt liggende som et ubehandlet traume.
- Bearbejdning af Traumer:
- Emotions fokuseret terapi er særlig effektiv i at håndtere angst, der stammer fra traumatiske oplevelser. Jeg guider dig gennem processen med at bearbejde og integrere disse følelser.
- Ændring af Negativt Selvbillede:
- Mange klienter har negative selvbilleder. Med emotionsfokuseret terapi, arbejder jeg på at ændre disse selvopfattelser, gennem en dybere forståelse af og forbindelse med egne følelser.
- Udvikling af Emotionel Regulering:
- Jeg hjælper klienten med at udvikle sunde strategier til at regulere og håndtere deres følelser i hverdagen.
FAQ om angst
Hvis du ikke fik besvarer dine spørgsmål, og gerne vil vide mere, har jeg skrevet denne faq -og måske finder du lige præcis det du søgte her. Du kan også læse om sygdomsangst her, eller om små fif til dig med angst her. Jeg har også klienter med tilknytningsangst som tema, samt hvor klimaangst stjæler livskvaliteten.
Vidste du at angst kan gå i din mave og i din blære? Rigtigt mange mennesker der på et tidspunkt i deres liv får angst, mærker det ved også at have problemer med maven eller blæren. Det sker fordi at hjerne og krop hænger sammen. Og det der foregår i vores tænkende hjerner, foregår derfor også i vores krop.
9 ud af 10
9 ud af 10 mennesker vil i løbet af deres liv blive ramt af angst. Det er altså en følelse vi alle er disponible for. Vi har lært at vi kan bekymre os, og dermed måske undgå farer. Og vi kan komme til at bekymre os alt for meget. Der er altid en god grund til at vi mennesker får en angst problematik. Den grund kan vi arbejde med i psykoterapi, så vi kan få ro i krop og sind igen.
Vi mærker angsten i kroppen, da kroppen gør sig parat til at noget voldsomt skal ske. Nervesystemet arbejder på højtryk, musklerne spænder op, og maven og tarmen kan reagere.
Hvad sker der i maven?
Når man er angst (eller stresset) sendes der signaler fra hypotalamus i din hjerne til binyrebarken, som reagerer ved at frigive hormoner som kortisol og adrenalin. Dette påvirker cellerne og bakterierne i din tarm, så du fx kan få diarré.
Har du angst og problemer med din mave, skal du derfor vide at de to kan hænge sammen. Konferer selvfølgeligt altid med din læge.
Det, at have problemer med sin mave, kan også give dig mere angst, da du nu bekymrer dig om din mave også. Det kan blive en ond spiral at være i.
Mellem urinrøret og blæren, er der to muskler, der slutter sig omkring urinrøret. Der er både den indre og den ydre muskel, og sammen kan de lukke urinrøret, så blæren kan fyldes med urin uden at lække. Det er den ydre muskel, som vi selv kan kontrollere, mens den indre muskel er ukontrollerbar. Angst og stress) udløser høje niveauer af kortisol og adrenalin i kroppen. Disse hormoner overaktiverer hele din krop, herunder din blærefunktion.
Når man skal tisse hele tiden
Når musklerne har en tendens til at spænde op, presser de på blæren. du kan derfor opleve at du skal tisse hele tiden. Nogle mennesker skal derfor bare tisse hele tiden, og kan også opleve ikke at kunne holde på vandet. Imens andre simpelthen føler de ikke kan komme af med vandet, og må sidde på toilettet længe og lade vandet, ved at lade det dryppe langsomt ud. Begge dele er en smertefuld oplevelse, der stjæler af ens livskvalitet.
Hvad kan du gøre?
Har du problemer med din blærefunktion der skyldes din angst, er det vigtigt at du øver dig i at drage omsorg for din krop. Tænk over at den er overaktiv, og har brug for ro. Husk dig selv på at du arbejder på at få ro på din angst, sammen med en psykolog eller psykoterapeut. Og at du vil opleve at når der kommer ro på din angst, får du også ro i din blære.
Lav øvelser der skaber ro i dit nervesystem. Jeg anbefaler denne afspændingsøvelse .
Lav også øvelser der styrker din bækkenbund. Der er forskel på øvelserne, afhængig af om du er kvinde eller mand. Brug youtube til at finde lige den der er den rette øvelse for dig.