Noget om kasser
Min datter er besat af kasser. Hun er vild med ideen om at man kan putte noget i dem –og så er det væk –for derefter at tage det op igen –og så er det fremme. Måske har hun det ikke fra fremmede. Det der med kasser…
Hvad er en kasse ?
En kasse er en tredimensionel geometrisk figur med 8 hjørner og 12 kanter. Ofte er den af træ, plastik, tin eller pap og den fås gerne med låg på. Sådan tror jeg i hvert fald der står på wikipedia. Men en kasse er sgu også så meget andet…
Vi har mange kasser hjemme hos os. Min ynglings er den jeg gemmer gamle koncertbilletter og festivalarmbånd i.
Alle mulige andre kasser
Man spotter ofte kasser i forbindelse med en flytning fra det ene sted til det andet. Her kommer de i klynger, pakket og læsset med menneskets materielle gods og goder. En godt pakket flyttekasse er som en tung simre ret fra en gammel slidt kogebog. Fyldt til bristepunktet med livets nuancer.
De fleste har en kasse på loftet eller i kælderen. En kasse fuld af minder og melankoli, ting fra en lykkelig støvet fortid man nemt og gerne gemmer væk, men bestemt ikke nænner at smide ud. Selv har jeg vist en kuffert fuld af breve.
Kasser er også det vi bygger samfundet op om. Så putter vi de udstødte og marginaliserede ned i kasser og systemer, men det er vist mere et udtryk. Eller er det?
Googler man kasse er det mest A-kasser man finder. Endnu en kasse at putte mennesket ned i. Det ligger i vores kultur at det er en meget tryg kasse at vælge at være i. Derfor er jeg der også.
Jeg har også et par gode kasser af kød og blod. Eller egentlig er det vist mest flæsk. Andre kalder dem forlygter, jader eller gajoler. Hver gang jeg går på slankekur frygter jeg mine kasser bliver til gajoler.
Jeg havde en gang lyst til at give min eksmand en på kassen, og der var det mere næsen min næve gerne ville ramme! Heldigvis blev det ved tanken.
Den sidste kasse vi ender i kalder vi en kiste. Jeg er ikke selv nået dertil endnu, men jeg kan forstå at man kan få både pude og dyne med ned i den. Det lyder trygt.
Og så er der de her kasser
Dem der har uro i tanker og nervesystem putter vi i ADHD kassen og dem med psykiske lidelser oplever nogle gange at andre syntes de bare hører til i en brokkasse. Det er bare ikke selvvalgt, så de hamrer og banker for at komme ud. Heldigvis. Men så fylder vi dem med medicin. Medicin i fyldte pilleæsker. Æsker har samme form som kasser. Under anden verdenskrig kørte man alle disse mennesker vi kan putte i kasser væk i store kassevogne. Det gør man heldigvis ikke mere. Nu får de bare lov at blive i kassen. Det gør mig vred. Dem jeg skriver om er nemlig dig og mig. Og vores familie og venner. Mennesker. Men der er bare nogle der holder fast i et kassesystem der kunne minde om et kastesystem. Dem og os.
Min cajon
Jeg har en trækasse i hjørnet af min stue. En cajón. Jeg tror den er fra Peru. Når jeg slår på siden af den responderer den med en varm dyb bas lyd. Når jeg sætter mig på den og slår på kanten, bidrager den med små diskante lyde, der finder vej ind i min dårlige samvittighed. Den er et instrument til at udtrykke mine følelser igennem. Nogen ville jo så nok tænke hvis de så mig, at der sidder en kegle på en kasse og larmer. Andre ville måske høre mit hjerte og få lyst til at forære mig en kasse vin. Jeg forestiller mig selvfølgeligt det sidste.
En terapeutisk lille kasse
I vindueskarmen på mit kontor har jeg også en kasse. Eller det er vel en lille æske. Af metal. Den putter jeg naturen og livets gaver i. Jeg går lange ture med mig selv på stranden og tænker over hvorfor jeg føler som jeg føler, når jeg nogengange lytter til enten et andet menneskes stemme, eller en egen indre stemme, der fortæller mig at jeg ikke skal tro jeg er noget. På stranden er der ingen kasser, men alle mulige former og lyde der bare er sammen, præcis som det er. Her samler jeg en muslingeskal op og hunsker mig selv på at en musling også er noget. Den var en vigtig del af naturens økosystem og det er jeg også. Jeg er også noget. Og så tager jeg muslingeskallen med hjem, så den kan minde mig om ikke at putte mig selv i en kasse.
Eksistentiel terapi og skriveterapi
Du er velkommen i terapi hos mig, hvis du vil fordybe dig i eksistentielle tanker over livets forhold, og fordybe dig i hvem du er i verden. Med den skriveterapeutiske proces, vil du se en udvikling i dit ordforråd, og din meningsdannelse om de oplevelser du i dagligdagen ubevidst sanser. Jeg er uddannet emotions fokuseret psykoterapeut og parterapeut. Derudover har jeg taget mange videreuddannelser.
Du kan læse mere om skriveterapeutiske gruppeforløb og skriveterapi her. Jeg er uddannet psykoterapeut og parterapeut, og har praksis i Nyborg samt praksis i Kastrup.
